(Last Updated On: 29. marts 2017)

Ældresagen Vallø starter træning i Hårlev Frivillighedscenter. (Privatfoto)

Hårlev: Det nye Frivillighedscenter bliver brugt af mange. Nu også af Ældresagen Vallø, som starter et længe efterspurgt træningstilbud op for pensionister og efterlønnere.

Her kan man kaste sig over de mange forskellige motionsmaskiner.

To gange om ugen

Ældresagen Vallø har sammen med fire engagerede frivillige, fysioterapien og Stevns Frivillighedscenter fået lavet en aftale, hvor træningslokaler på Sundheds- og Frivillighedscenteret til en start åbnes op to gange om ugen.

Første gang bliver søndag den 2. april kl.9-11 i Sundheds- og Frivillighedscenteret i Hårlev.

Herefter vil der være åben for træning hver onsdag kl.17-19 og søndag kl.9-11.

De frivillige giver intro

Træningen vil foregå på eget ansvar, hvor de frivillige vil kunne give en kort introduktion til maskinerne. Der vil hver gang være frivillige tilstede, som åbner og lukker og som ved, hvordan maskinerne skal passes og plejes.

Vandflaske og sko

Ældresagens formand, Peter Grønvold fortæller, at alle er velkomne, og tilmelding er ikke nødvendig.

Men det er en god idé at huske vandflaske og indendørssko, tilføjer han.
sky

 

Skriv en kommentar