(Last Updated On: 30. marts 2022)

Officielt har kommunen fået henvist 2, men private har taget mange flere, som allerede er i gang med at integrere sig, lære dansk og finde arbejde.

Af Klaus Slavensky

Maryna (tv) støtter sin landsmand Sergei og hans familie under opholdet på Stevns. (Foto: Klaus Slavensky)
Krigen og Stevns: De har set de mørke, dystre silhuetter af bombefly danne rædselsmosaik på himlen over deres byer.

Og nu er de første ukrainske flygtninge kommet til Stevns, siden Rusland den 24. februar i år indledte et omfattende angreb på Ukraine.

Millioner er flygtet

Med sig har de lyden af brag, betonbrøl når huse styrter i grus, den uudholdelige lyd af skud på skud på skud.

Børns klynken, voksnes gråd, døendes skrig.

For sådan er det i Ukraine, ikke kun mod øst, hvor de russiske naboer har iklædt sig uniformer og gemmer sig i tanks, mandskabsvogne, fly og bag kanoner.

Derfor tales der om over 6 mio. internt fordrevne, og ifølge FN er over 2,5 mio. ukrainere flygtet til nabolande og til bl.a. Danmark. Hvert sekund flygter et barn fra Ukraine, hvert minut flygter 55 børn fra deres hjemland.

FN’s officielle dødstal er over 1.400 civile ofre og ca. 1.000 ukrainske soldater, de russiske tal er usikre.

Ifølge Udlændingestyrelsen er der siden uge 9 blevet indkvarteret 1.837 ukrainere i Danmark (per 23.3.22).

Hjælp-til-selvhjælp

18 af disse pludselig hjem-og landløse ukrainere mødtes i sidste uge i Lyderslev for at få danskundervisning.

Danskundervisningen af ukrainske flygtninge er i fuld gang i Lyderslev Præstegård. (Fotos: Klaus Slavensky)

Det er tidligere erhvervsregionschef, Anette Munkgaard, som har samlet en række frivillige stevnsboere, der flere gange om ugen mødes i Konfirmandstuen ved præstegården i Lyderslev.

– Det gør man da bare. Der er ikke så meget mere at sige om det, er Anette Munkgaards svar på hvorfor hun både har dannet denne sociale gruppe, og tillige lånt et hus ud til en større familie, der er kommet hertil via kontakter med lederen af Scandinavian Cello School, den verdenskendte musiker Jacob Shaw, der holder til i Lund.

Fra Lund er også Jette Nielsen, der tager sig af de mindreårige børn, og fra Havnelev kommer Else Bøgh, der er pensioneret engelsklærer, og som ellers har nok at gøre med Café Stevnens madvogn, ’Social Drive Out’, der for kører ud til forskellige lokationer på Stevns for at uddele et let måltid mad.

Men for tiden underviser hun i dansk, og forleden var det talrækken med de besynderlige ’halvfjerds’, ’firs’ og ’halvfems’, der skulle læres.

Pausen eller frikvarteret, for de ca. 18 deltagende ukrainere i alle aldre, går med boldlegen ”Jeg hedder xx”, ”Jeg er xx år”, og så videre, så indlæringsprocessen er mangfoldig.

Det er behjertede folk som Anette Munkgaard, Else Bøgh og Jette Nielsen, som hjælper de første ukrainske flygtninge på Stevns med at få et så normalt liv som muligt, mens krigen raser i deres hjemland.

Beskytte familien

De hyggelige dansktimer og det sociale samvær mellem ukrainere og stevnsboere kan få lidt smil frem, men de er få.

– Jeg kom den 8. marts fra Zhytomamyr, som ligger ca. 150 km fra Kyiv, og hvor der bor 300.000, fortæller Sergei på 37 år, som kom til Danmark med skib via Rostock med kone og børn.

I sin hjemby drev familien en mindre lysfabrik, og de har allerede undersøgt mulighederne for at genoptage produktionen i Danmark, men det kniber vist med bivoks.

– Der er en militærbase i nærheden af vores by, som blev forsøgt bombet, også en lufthavn. Men bomberne ramte også hospitaler, supermarkeder, skoler og civile huse. Ødelagt, siger han og holder en pause.

Ser man på Natos aktuelle kort over russiske angreb, så fordeler de sig bredt over det meste af Ukraine, om end de østlige områder er hårdest ramt. Så Zhytomamyr er heller ikke gået fri.

Han fortæller, hvordan teenagere blev betalt af russere til at male på huse, der blev bombemål, men det blev hurtigt stoppet.

– De fleste folk med børn er flygtet, alt er lukket, ingen arbejder mere, fortæller Sergei, der er uddannet ingeniør og han har svært ved at svare på det ubehagelige spørgsmål om han agter at tage tilbage og kæmpe.

– Jeg er ikke soldat, kommer svaret efter en længere pause, og så tilføjer han:

– Det er vigtigt for mig, at beskytte min familie, mine børn. Men jeg tænker hele tiden på mit land, og vi støtter med alt det vi kan. Men det er et vanskeligt dilemma, og jeg overvejer at tage tilbage hver dag. Men min kone og mine børn er glade for, at vi nu er i sikkerhed. Det er svært, siger han og fortæller, at det er svært at slippe af med depressionen.

– Nu vil vi integrere os, lære dansk og finde et arbejde. Det er planen for de næste uger. Lige nu kan vi ikke tage tilbage, og det er svært at sige, hvor lang tid vi skal være i Danmark. Men så snart vi kan, tager vi hurtigst muligt tilbage til Ukraine, lyder det fra Sergei, der ligesom de øvrige ukrainske flygtninge er dybt taknemmelige for den venlige modtagelse, de har fået.

“Jeg hedder Sergei”, Boldlegen og sprogundervisningen fortsætter selv i frikvarteret.

Venlighed på Stevns

Maryna Storhuk på 30 år bor i Lyderslev med mand og barn, hun arbejder på kontor, og har netop modtaget sin mands bror og hans familie.

– Jeg har boet i Danmark i over 6 år, og startede med at arbejde i Jylland, før jeg flyttede til Stevns. Vi kommer fra Khmelnytskij, der ligger 250 km sydøst for Lviv, det er en by på ca. 275.000 beboere, fortæller hun.

– Der har også været kampe, og der har også været bombet i Lviv, så situationen er slem, og vi er glade for noget af vores familie er kommet i sikkerhed, siger hun.

– I det omfang jeg ikke arbejder, så hjælper jeg med at tolke og støtte mine landsmænd, og vi er meget glade for de mange venlige mennesker, der bor på Stevns, understreger Maryna, der til august påbegynder uddannelse til sosu-assistent.

– Jeg har arbejdet på en svinefarm, men det passer mig bedre at kunne gøre noget for andre mennesker, siger hun med et smil.

Kommunens pligt

Anette Munkgaard kan bekræfte, at hjælpsomheden er stor på Stevns.

– Jeg har via Stevns Erhvervsråd været i kontakt med en af kommunens store virksomheder, og håber at der er plads til nogle af ’vores’ ukrainere. En butik har doneret arbejdstøj, Café Stevnen har bidraget med møbler og ting til hjemmet, HF-butikken I Hårlev har givet katte- og hundefoder, og Stevns Apotek har leveret en pakke med håndmedicin. Ja, det har været overvældende, siger Anette Munkgaard.

Men Anette Munkgaard og andre behjertede stevnsboere, der involverer sig i privat flygtningearbejde og bl.a. huser ukrainere i nød, skal ikke umiddelbart forvente støtte fra Stevns Kommune.

– Vi er bekendt med, at mange borgere stiller op, og det er flot, men som kommune må vi skelne mellem dem, som har opholdstilladelse og de som ikke har eller har søgt, og bor privat. Det er så på eget ansvar, og vi kan ikke bidrage med f.eks. tilskud til forplejning eller andet i denne fase, oplyser Stevns Kommunes kommunaldirektør Henrik Nielsen.

– På nuværende tidspunkt har vi officielt fået henvist 2 ukrainske flygtninge, men der vil formentlig komme flere. Og vi kan og skal tage de flygtninge vi får tildelt, og der er for øjeblikket også plads på Mandehoved. På det felt er situationen ikke anderledes end med f.eks. syriske flygtninge. Særloven giver ukrainerne andre rettigheder og dem vil vi leve op til. Vi er i gang med at lægge planer hele vejen rundt, bolig, arbejde, undervisning, og overvejer bl.a. om vi skal have modtageklasser på Hotherskolen i Hårlev. Vi er også i gang med at se på jobmuligheder i samspil med erhvervslivet. Det hele er i fokus, men det afhænger af hvor mange der kommer, forklarer Henrik Nielsen, der også fortæller, at man er i næsten daglig dialog med Kommunernes Landsforening for bl.a. at orientere sig i de økonomiske aspekter, men han forventer ikke nogen statsrefusion af evt. udgifter i forholdet 1 til 1.

 

Fakta om Særloven

  • Lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine fra 16. marts 2022, skal sikre, at ukrainerne ikke skal igennem det almindelige asylsystem, men kan få opholdstilladelse med det samme og dermed komme hurtigere ud og bo, arbejde og gå i skole i det danske samfund.
  • Særloven for de ukrainske flygtninge som udgangspunkt skal gælde i to år med mulighed for forlængelse.

(Kilde: Folketinget)

Skriv en kommentar