(Last Updated On: 21. oktober 2020)

Det kunne være indledningen til en science fiction-fortælling, hvor de gode eller de onde er rykket ned på jorden, og i virkeligheden kommer fra det ydre rum.
Når den skarpe læser kigger godt efter på billedet, så vil man kunne se, at der blot er tale om høfder eller bølgebrydere, som er eroderet af tiden og vandet. De gamle træhøfder har haft til formål at fiksere kysten til et givet niveau, men står nu tilbage og giver beskueren en mulighed for at nyde det næsten kunstneriske udtryk.
Steffen Nielsen fra Rødvig er manden bag det skønne foto. Steffen og hans kone Ilse er flyttet til Rødvig for ca. 1,5 år siden, og de nyder bl.a. at gå lange ture langs den stevnske kyst, hvor de mødte ”fremmede fra rummet”, som gik i land ved Magleby strand.
Vi takker for det fine foto.

kic

Skriv en kommentar