(Last Updated On: 29. september 2015)

Læserbreve-735x415Af: Mogens Madsen, Rosenvænget 14, Hårlev

Et citat fra social- og sundhedsudvalgsformanden Thor Grønbæk ved fremlæggelsen af et budgetforlig, der specifikt rammer ind i ældregruppen.

Med et bredt smil fortæller han, at det er hos de mindst dårlige der sker mindst skade.

Det er ikke gået op for formanden, at han skubber problemet foran sig, og ved at spare hos de “mindst dårlige” er han med til at denne gruppe hurtigere bliver “rigtige dårlige”.

Jeg kunne have ønsket mig et andet billede på forsiden af bladet i sidste uge – et billede hvor alvoren havde præget forligspartnerne – for der absolut ikke noget at smile af med forliget.

Hvad er det der gang på gang får de borgerlige partier m.fl. til at skære på ældreområdet? – Er der for mange ældre eller deres pårørende der ikke råber op? En kommune med overskud i kassen kan vel nok få råd til at behandle de ældre på en værdig måde.

Og så tilbage til billedet. – Redaktionen kunne måske også have valgt en anden overskrift – set i relation til den kedelige og uacceptable besparelse.

En hilsen fra en upolitisk pensionist.

 

Skriv en kommentar