(Last Updated On: 3. februar 2020)

Arnøje: Der er formentlig stjålet sølvtøj – og muligvis andet, som anmelder endnu ikke havde overblik over – ved et indbrud begået i et hus på Stubbekrogen.

Ifølge politirapporten har gerningsmanden efter al sandsynlighed fået adgang til huset ved at fjerne en træplade, som oprindeligt sad i den nederste del af bagdøren til huset. Træpladen var efterladt udenfor på jorden.

Der er spor af færden i stuen, køkkenet og soveværelset, hvor skabe og skuffer er blevet åbnet og rodet igennem.

Indbruddet er begået på et tidspunkt mellem den 10. januar kl. 16 og den 30. januar kl. 16.

Skriv en kommentar