(Last Updated On: 27. april 2020)

Her er foto fra sidst „Den døde soldat” vandt en filmpris. Det er Jacob Panton i midten, flankeret af instruktør Jesper Ærø (tv) og Jonatan Jerichow (th). (Pressefoto)

Film: Den i forvejen prisbelønnede dokumentarfilm „Den døde soldat” om veteran og kommunalpolitiker Jacob Panton (C), har netop vundet prisen for bedste dokumentar ved Houston Filmfestival.

We don’t have a problem

Mange forbinder Houston med rumfart, og det klassiske citat „Houston, we’ve had a problem”, men Houston Filmsfestival er større end Hollywood, hvor filmen først tog trofæet.

Men den danske doku havde ingen problemer i Houston. Igen vandt filmen om hvordan Jacob Panton bliver ramt af en granat, skudt fem gange af en snigskytte og dør på operationsbordet. Mirakuløst bliver han genoplivet og overlever med nød og næppe angrebet fra Taleban på hans sidste patrulje i Afghanistan

Jacob Panton og producenten Jonatan Jerichow skulle have deltaget i festivitasen i Houston, men grundet corona blev rejsen og festival aflyst.

– Vi troede egentlig også, at det betød, at juryen var aflyst. Så I kan nok forstå, at det kom som lidt af en overraskelse, da vi modtog beskeden, at vi havde vundet guld, fortæller en glad Jacob Panton på sin hjemmeside.

Mulighed for flere priser

Der var 4.500 indstillede film, så det er en stor præstation.

Jonatan Jerichow er ligeså begejstret som den stevnske kommunalpolitiker, og siger til Stevnsbladet, at han er meget tilfreds med, at en film, der er over et år gammel, stadig kan høste priser.
Han fortæller desuden at ’rejsen’ måske ikke er slut endnu, da produktionsselskabet STV stadig afventer svar fra flere mulige filmfestivaler.

sky

 

Skriv en kommentar