(Last Updated On: 9. august 2022)

Niels Hansen, Klippinge, spørger mig venligt i Stevnsbladet 3. august, hvad gammel mad er? Hertil kan jeg svare, at jeg benævner maden i mine indlæg, som værende flere dage gammel opvarmet mad. Faktuelt, og dette fastholder jeg. I modsætning til Niels Hansen, der gerne spiser flere måneder gammel mad, og mener det er godt nok. Det er hans valg. Niels Hansen har da helt ret i, at han så undgår duften af frisklavet mad. Han mener, at Lungeforeningen anbefaler dette. Modsat Ældreråd og Ældre Sagen.

At duften af frisklavet mad, skulle være farligt, har jeg ikke kunnet læse mig til hos Lungeforeningen, men derimod, at KOL-patienter, som Niels Hansen desværre er, anbefales sund kost, motion og undgår rygning. Netdoktor.dk fraråder dog kolpatienter, at bruge gammel fritureolie, og holde komfurer rene, da dette kan give unødvendige lugtgener.

Jeg ved ikke, hvor Niels Hansen har læst, at Stevns’ politikere anbefaler opvarmet mad. Jeg læser et forsvar fra politikerne, om at bruge opvarmet mad, som en besparelse, de gerne havde undgået, siger de samme, hvis der var økonomi til det. Ofte efterfulgt af den klassiske dumme undskyldning, “jeg spiser da også opvarmet mad”, en gang imellem. Til forskel for de ældre, der er tvunget til at spise, flere dage gammelt opvarmet mad, hver dag året rundt.

Gode sommerhilsner
Bjarne Hilmersson
Strandmældevej 2
Strøby Egede

Skriv en kommentar