(Last Updated On: 21. november 2019)

Det sker i Klinteshoppens julebutik på Nytorv mellem kl. 11 og 13.

Store Heddinge: Lørdag den 23. november vil illustratoren bag årets julemærke, Per O. Jørgensen, besøge Klinteshoppens julebutik på Nytorv 1A i Store Heddinge.

Mellem klokken 11 og 13 vil han være til stede og signere julemærkeark, som man kan købe for at støtte Julemærkefondens gode arbejde med at hjælpe børn med ondt i sjælen.

Al overskud fra formiddagens salg går ubeskåret til de danske julemærkehjem.

En ægte julehistorie

En af de mange børn som har haft gavn af ophold på et julemærkehjem, er William, som bor i lokalområdet.

William var sidste år to måneder på Liljeborg i Roskilde, og på et udvidet opfølgningsforløb i 10 uger.

Det var Williams ønske om at få sig en god ven og få gode oplevelser med andre børn, ligesom at han ønskede at tabe sig.

Lille frimærke, stor hjælp

William har, som ordblind, været udfordret i sin skolegang.

Og hans mor Helle har kæmpet for at få det rette undervisningstilbud til sin dreng, selv om hun som tidligere politibetjent, der blev skadet i tjenesten, blev lam i ryggen og i dag er kørestolsbruger.

Opholdet på julemærkehjemmet satte en positiv udvikling i gang, og William har netop været på ordblindekursus, og fået et IT-værktøj som hjælp i skolen.

Det er hvad et lille julemærke kan hjælpe med.

Og så er det ovenikøbet smukt tegnet af Stevns’ egen Per O, der også kendes fra Harry Potter-bøgernes omslag.
sky

Skriv en kommentar