(Last Updated On: 21. juni 2022)

Undervisningstilbud for ukrainske børn er startet på Mandehoved, som skal bygge bro til det øvrige skolevæsen.

Af Klaus Slavensky

Tolken Anastasiya (tv) underviser et aldersblandet hold af ukrainske børn sammen med Kim Wilken Rasmussen. (Fotos: Klaus Slavensky)

Flygtninge: Der sidder 11 børn og synger ”Mester Jakob” på dansk og engelsk i Venligboernes tidligere værested i det nedlagte militærområde Mandehoved, der af flere omgange har huset flygtninge.

Børnene har det til fælles, at de er fra Ukraine, og for få uger siden startede et på særligt undervisningstilbud i Velkomsthuset der er opkaldt efter Ukraines nationalfugl, ”Nattergalen”.

Fra krig til Stevns

De 11 børn er i alderen fra 8-14 år, og taler kun ukrainsk, ikke russisk og blot få ord på engelsk, men det råder den ukrainske tolk og hjælpelærer Anastasiya bod på.

– Det er en spændende opgave, men der er mange ubekendte, og derfor en det dejligt at samarbejde med en dygtig og engageret person som Anastasiya. Uden hende gik det ikke, fortæller Kim Wilken Rasmussen, der er pensioneret lærer fra Strøbyskolen, og som er en af 5 lærerkræfter, der på skift underviser de skolesøgende ukrainske børn.

Kim Wilken Rasmussen bruger melodik og rytmik i en tidlig sprogundervisning, hvor der klappes stavelser og indlæres basale præsentationer som ”Jeg er en pige” og ”Jeg er en dreng”, og udtales danske ord for ansigt, ører, næse, mund og lignende.

Også i pauserne mellem ’lektionerne’ øves på dansk, idet elever og lærere spiser sammen og udvider det praktiske ordforråd på det nye sprog.

Anastasiya oplyser, at 3-4 af børnene kommer fra samme by, men ellers er de sammen med familie flygtet fra forskellige steder i Ukraine. Derfor er deres baggrund for at rejse til Danmark ikke ens; nogle kan bl.a. komme fra voldsomme krigszoner.

Hasteopgave udført

Til ære for gæster fra rådhuset, heriblandt viceborgmester og formand for Børn, Unge og Læringsudvalget, Anette Mortensen (V) og direktør Ralf Klitgaard Jensen samt lokalpressen, synger børnene en national sang om træet, der gror og minder dem om deres hjemland.

Det er Ungdomsskolen, som har fået ansvaret for indsatsen med undervisning af de ukrainske børn, og det har været en hasteopgave. I april vedtog det politiske fagudvalg hvilke hovedelementer tilbud til de ukrainske børn skulle have, og i maj annoncerede man efter personale og nu er forløbet i gang.

– Planen er, at eleverne skal lære det basale før de kommer i en modtagelsesklasse eller indsluses i danske klasser. Så foruden danskundervisning, så tager vi dem på udflugter i kommunen, har lavet svømmehold, og vi har også fået bøger på ukrainsk. Jeg regner med, at de skal være her på Nattergalen 2-3 måneder, siger Ungdomsskolens leder, Bjarne Lykke Nielsen.

– Vi ser tiden an og tager en beslutning om hvad der videre skal ske efter sommerferien, pointerer direktør Ralf Klitgaard Jensen.

– Der er for øjeblikket 83 som har fået ophold i Stevns Kommune efter den særlov, som giver personer, der er fordrevet fra Ukraine, midlertidig beskyttelse i Danmark, understreger Anette Mortensen og fortsætter:

– Omkring 30 er under 18 år. Fire af børnene bor på Mandehoved og resten er bosat rundt om på Sydstevns, og udover de 11 skolesøgende børn er der på nuværende tidspunkt 13 børn, som har fået tilbud i vuggestue og børnehave, oplyser Anette Mortensen.

Trygge og glade

Der er også frikvarter og tid til sprogløse aktiviteter.

Med hjælp fra Anastasiya bliver børnene spurgt om der er forskel på at gå i dansk og ukrainsk skole.

– Lærerne er gode i Danmark, siger en elev og en anden tilføjer:

– Der er mere ligeværdig kontakt mellem lærere og elever i Danmark. Vi kan godt lide at være her, siger en anden. De største af eleverne ønsker at blive i Danmark.

– Vi ved jo ikke hvad eleverne har gemt i baghovedet, så vi farer med lempe, siger Kim Wilken Rasmussen, og fortæller, at det gælder om at forsøge at ophæve aldersforskellene på børnene.

– Derfor er det godt at lære sproget gennem det rytmiske, og generelt er de motiverede og søde, siger han, og på spørgsmålet om det er en fordel eller en ulempe at isolerer de ukrainske børn fra den danske folkeskole, svarer han:

– Det er svært at sige. De skal jo helst ikke blive her for længe. Men der kan også komme nye om få dage eller uger, og nogle af dem rejser måske pludselig tilbage. Men jeg tror, at det er en fordel at give dem en omsorgsfuld introduktion til den danske kultur, før de slippes løs i en dansk folkeskole, konkluderer han.

Koncentrationen fejler ikke noget.

– Vi skal jo som ungdomsskole kunne mange ting. Vi er hurtige til at omstille os og tage nye initiativer, og det er mit indtryk at børnene får lødig undervisning og dannelse på denne måde, og at de trives, indskyder Bjarne Lykke Nielsen.

Han fortæller endvidere, at alle børnene har fået skoletasker og penalhuse sponsoreret af Staxen i Hårlev, og så mange, at der er skolerekvisitter nok til nye børn.

Og skal man dømme efter atmosfæren i klassen, så virker børnene trygge og glade, både i timerne og i frikvartererne, hvor de pjatter, blæser sæbebobler, spiller dart eller sidder og taler stille sammen under et skilt fra UngStevns, hvor der bl.a. står: Sig ja! Tro på det!

Følger udviklingen

For børnene i dagpasningsalderen er der etableret et åbent pædagogisk tilbud, som forventes udviklet til et egentlig pasningstilbud.

De nuværende modtageklasser på Hotherskolen suppleres med oprettelsen af modtageklasser på Store Heddinge Skole til ukrainske børn, når disse skal videre fra Nattergalen.

Det er ikke muligt for Stevns Kommune at sige, hvor mange yderligere børn der kommer, da det afhænger af situationen i Ukraine, og det medfører en usikkerhed i, hvor store udgifterne reelt bliver. Ralf Klitgaard Jensen forklarer, at når der tages udgangspunkt i ovenstående antal børn, forventes der udgifter i 2022 på ca. 4,2 mio. kr. Herudover kan der blive behov for ekstra ressourcer til Familiehuset/PPR.

Dette beløb er et skøn, som bygger på et stigende antal børn fra 32 i maj til forventet 160 i september.

– Udvalget følger udviklingen tæt, men jeg mener ikke, at alle merudgifter skal dækkes inden for udvalgets områder, og afventer endvidere afklaringen af kompensation fra staten, siger Anette Mortensen.

Skriv en kommentar