(Last Updated On: 20. marts 2014)

Kræftens-bekaempelse-foto

STEVNS: Rigtig mange har meldt sig som indsamlere på Stevns, når Kræftens Bekæmpelses landsindsamling løber af stablen søndag den 6. april.

”Store Heddinge og Hårlev er rigtigt godt dækket med indsamlere. Der mangler også kun få indsamlere i Strøby Egede. Dér hvor det kniber er i sommerhusområdet i Rødvig samt i Havnelev, Boestofte, Lyderslev, Magleby, Strøby og Enderslev. Der er også en del ledige ruter i Vallø”, siger Anny Borch Jensen, indsamlingsleder på Stevns.

Så hvis du har nogle ledige timer søndag den 6. april mellem kl. 10 og kl. 15, som du vil bruge på et godt formål, så hører Anny Borch Jensen meget gerne fra dig på tlf. 5650 4095 eller på annyborch@mail.dk

cs

Skriv en kommentar