(Last Updated On: 22. maj 2018)

I Danmark er alvorlig sygdom, død og sorg fortsat fyldt med tabuer, og mange har svært ved at tale om det. Måske er det fordi, det minder os om, at vi selv skal dø en dag, eller måske er det tanken om at vi kan miste et menneske, som vi holder af?

Fra venstre ses de to sundhedskonsulenter Gitte Wisti-Henriksen og Ellis Heine og yderst til højre er det Susanne Larsen (Søs), som har haft stor glæde af sorggruppen. (Foto: Rikke Michael Hansen)

Stevns: Hvad gør man med sin store sorg, når man mister en af sine nærmeste? For mange kan det være en stor hjælp at tale om det med nogle, som man ikke har en tæt relation til.

I Stevns kommune findes tilbuddet »Sorggrupper for efterladte« som mødes og taler om deres oplevelser og tanker.

Nogle af grupperne ledes af sundhedskonsulenterne Gitte Wisti-Henriksen og Ellis Heine, andre af sognepræst Lone Balle Olesen fra Magleby.

De borgere, vi møder, har mistet en ægtefælle, en bror, et barn eller en god ven. Vi har også nogen, der har mistet en ægtefælle til demens, eller nogen der lever med en terminalt syg pårørende og angsten for at miste, siger Ellis Heine.

Okay at være ked af det

Sundhedskonsulenterne er enige i, at det – i hvert fald i nogen grad – er et tabu at tale om sorg.

– Mange vil ikke belaste deres pårørende med de tanker, de har. Så hjælper det, at der kommer en person, som ikke er knyttet til familien og som samtidig har en faglighed, forklarer Gitte Wisti- Henriksen.

– I sorggrupperne kommer alle til orde, hvis de ønsker det. De deler deres historie med de andre, og i sorggruppen er det lovligt at være ked af det, forklarer Ellis Heine.

Søs mistede sin datter

Flere og flere erkender, at det ikke nytter at pakke sorgen væk, for det forsvinder den ikke af. Dette holdningsskifte kan de to sundhedskonsulenter nikke genkendende til.

– Vi skal tale om det, for det hjælper, siger Gitte Wisti-Henriksen

Det har Susanne Larsen, som til daglig kaldes Søs, også erfaret, på egen sjæl. Søs og hendes mand mistede sidste sommer deres 39-årige datter, Thene, som efter længere tids sygdomsforløb, med raske perioder ind imellem, tabte kampen mod kræft.

– Det var forfærdeligt at miste sit førstefødte barn. Jeg følte en blanding af stor sorg over tabet, men også en lettelse over, at nu skulle hun ikke lide længere. Efter et par måneder blev jeg overmandet. Jeg gik helt ned og blev sygemeldt, fortæller Søs.

Jobcentret satte hende i kontakt med Lone Balle Olesen, som havde oprettet en sorggruppe for mennesker, der har brug for nogen at tale med. Søs sagde ja tak til tilbuddet.

– Jeg tror faktisk, at det har reddet mit liv. Selvom jeg taler meget med min mand om det, så er det noget andet at være med i en sorggruppe, hvor vi deler historier, tanker og giver gode råd til hinanden. For hver gang man får fortalt sin historie, så samles man i den anden ende, forklarer Søs og fortsætter:

– Når man som ægtepar mister, så lægger man bånd på sig selv, og føler, at man skal tage sig sammen, også selvom man taler godt sammen. I sorggruppen kan jeg være fuldstændig ærlig, der behøver jeg ikke at tage hensyn.

Selvom sorggruppen er slut, mødes Søs fortsat med nogle af de andre fra gruppen. Hun har stadig mindre gode dage, hvor minderne kommer op, men der bliver længere og længere imellem.

Nyt hold starter efter ferien

Næste sorggruppe starter op efter sommerferien. Grupperne er små med maksimalt seks deltagere.

Møderne foregår hver 14. dag og varer halvanden time. Man mødes i alt otte gange med en opfølgende samtale cirka en måned efter sorggruppens afslutning.

Vil man vide mere om sorggrupperne, kan sundhedskonsulenterne kontaktes. Gitte Westi-Henriksen på e-mail gitwes@stevns.dk eller tlf. 21390552 og Ellis Heine på e-mail ellhei@stevns.dk eller tlf. 23421580.
rmh

 

Skriv en kommentar