(Last Updated On: 16. august 2022)
Nykåret Danmarksmester, Anne Holm omgivet af klubkammerater fra SHS Stevns Tri. (Foto: Stine Kjøng Seidenfaden)

Hvidovre/Stevns: Anne Holm fra SHS Stevns Tri vandt kom først over målstregen, da der lørdag blev afholdt DM i Enkeltstart Sprint Triatlon i Hvidovre Havn.

I DM Enkeltstart Sprint dyster de allerbedste kortdistance triatleter om titlen som Danmarksmester på sprintdistancen. Anne Holm brugte 1 time, 3 minutter og 28 sekunder på at gennemføre de tre discipliner: svømning, cykelløb og løb.

Hun passerede målstregen næsten fem minutter før nærmeste konkurrent: Anastacia Damm Nielsen fra Kolding Triatlet Klub, som brugte 1 time, 8 minutter og 20 sekunder, og vandt dermed overbevisende DM-guld.

Anne Holm blev klappet flot i mål af klubbens børneafdeling: SHS Stevns Tri Dinosaurs, som forinden havde deltaget i Kalvebod Triathlon, hvor de alle gjorde en flot indsats og gennemførte.
rmh

Skriv en kommentar