(Last Updated On: 8. april 2021)

Klippinge: Onsdag eftermiddag den 7. april kl. 15.38 fik politiet anmeldelse om ikke mindre end to færdselsuheld, der var sket kort tid efter hinanden det samme sted på Bjælkerupvej.

Ifølge politirapporten var ingen kommet til skade ved uheldene.

Det første uheld skete, da en 86-årig mand fra Rødvig efter kørsel i nordlig retning i en personbil var standset for at svinge til venstre ind ad en privat indkørsel. En 64-årig kvinde fra Køge opdagede dette for sent under kørsel i en personbil, så hun påkørte den 86-åriges bil bagfra.

Dette sammenstød var en tredje, mandlig bilist på 50 år fra Store Heddinge opmærksom på, da han i en personbil også kom kørende i nordlig retning ad Bjælkerupvej. Han standsede på vejen som følge af det netop skete uheld foran ham, men det opdagede en 29-årig kvinde fra Hvidovre for sent. Den 29-årige påkørte derfor den forankørende bilist bagfra, så der også i dette uheld skete materiel skade på implicerede køretøjer.

Et bugseringskøretøj fik flyttet de værst medtagne køretøjer, så omkring kl. ca. 17.00 var vejen atter farbar på uheldsstedet.

Skriv en kommentar