(Last Updated On: 29. marts 2019)

Lille Heddinge: Ingredienser for uhygge er til stede, når en velvalgt ramme om et møde med forfatter Christine Jønck, foregår i Rytterskolen.

Onsdag 3. april kl. 19 i aftenmørket, et gammelt hus fra 1722, en trappe der rejser sig i terrænet, træet, som kaster skygge ind over den rundbuede dørkarm, og så ligger det vis-a-vis med kirkens godhed, som er lukket inde bag en blodrød mur.

Tabuer skal ties ihjel

Forfatteren fra Hårlev sætter denne aften fokus på et ganske uhyggeligt og alvorligt emne: trafficking i sin nye bog “Døde piger sladrer ikke”.

Christine Jønck vil også fortælle om hendes oplevelser i forbindelse med researchen til bogen.

»Døde piger sladrer ikke” er en krimi, der handler om trafficking. Den 16-årige polske pige Irina bliver solgt som sexslave i Danmark af sin fordrukne far. Ingen slipper levende fra det snuskede bordel, hvor hverdagen byder på tæsk, stoffer og voldtægt.

– Intet menneske bør leve i en mørk og dyster verden bundet ind i usynlige slavelænker, mens resten af Danmark vender ansigtet bort. Gode hensigter uden handling hjælper ingen, men ét godt menneske kan bygge broer til en verden af muligheder, siger forfatteren.

To tidligere bøger

Christine Jønck debuterede i 2014 med bogen »Panodilpigen«, den hjerteskærende sande og informative fortælling om at være mor til et selvmordstruet barn.

Så hun er ganske effen til at behandle vanskelige emner i flot, medrivende skønlitterær iklædning.

I 2018 udgav Jønck sin allerførste spændingsbog, den historiske krimi »Det kriminelle politi«, der omhandler en af danmarkshistoriens mest spektakulære kriminalsager: Edderkopsagen.

Gratis billetter

Foredraget den 3. april er gratis og man kan hente billet på Stevns Bibliotekernes hjemmeside: www.stevnsbib.dk eller facebook-side.

Begge steder under “Begivenheder”, og så lover Marianne Sivertsen og Jane Andersen fra Stevns Bibliotekerne at have en stol klar i den smukke rytterskole.

sky

 

Skriv en kommentar