(Last Updated On: 15. december 2016)

Stevns: Listen var ekstra lang i år, da idrætsudøvere, som har gjort en særlig præstation i løbet af 2016, torsdag eftermiddag i sidste uge blev hyldet på rådhuset.

Fælles for dem alle er, at de har modtaget én eller flere medaljer i årets løb, og at de bor på Stevns. Et andet kendetegn var i år, at det alle er unge idrætsudøvere, som har vundet deres medaljer på eller i vandet.

Således var der roere fra Roklubben Stevns og Rødvig Roklub samt svømmere fra SHS Stevns.

Folkeoplysningsudvalget havde i år også valgt at give to særpriser til et par håndboldgenier fra Stevns: Højrefløjen Lasse Svan Hansen og U-landstræner Claus Hansen, der begge kom hjem fra Rio med OL-guldmedaljer.

Lasse Svan Hansen var forhindret i at deltage, mens Claus Hansen fik overrakt blomster og pris sammen med de mange talentfulde svømmere og roere fra Stevns.
rmh

(Foto: Rikke Michael Hansen)

Medaljetagere 2016

Rødvig Roklub:

  • Sølv, Patrick Kleestrup, DM i ergometerroning, 200 m sprint, drenge junior C

Roklubben Stevns:

  • Guld, Jacob Raahauge Iversen, DM i ergometerroning
  • Guld, Jacob Raahauge Iversen, årgangsmesterskaber, junior D drenge
  • Guld, Nikoline Tornehøj Kroll, årgangsmesterskaber (dobbeltsculler), junior C piger
  • Guld, Katrine Højgaard, årgangsmesterskaber (dobbeltsculler) junior C piger
  • Guld, Frederikke Munch, årgangsmesterskaber (sprint) junior D piger
  • Sølv, Frederikke Munch, årgangsmesterskaber junior D piger
  • Bronze, Julie Munch, årgangsmesterskaber, junior C piger
  • Guld, Noah Leen Jensen, årgangsmesterskaber (500 meter ergometerroning) U13 drenge
  • Sølv, Noah Leen Jensen, årgangsmesterskaber (sprint ergometerroning) U13 drenge
  • Sølv, Maja Møller, årgangsmesterskaber (500 meter ergometerroning) U13 piger
  • Bronze, Mike Crillesen, årgangsmesterskaber (dobbeltsculler) U15 drenge
  • Bronze, Andreas Møller, årgangsmesterskaber (dobbeltsculler) U15 drenge

Årgangsmesterskaber er Dansk Forening for Rosports (DFfR) betegnelse for Junior DM

SHS-Stevns:

  • Guld, Emil Holm, senior, DM hold triatlon (individuelt DM)
  • Guld, Emil Holm, senior: DM hold, bedste hold i den samlede DM-serie
  • Bronze, Emil Holm U23, DM kort cross (atletik)
  • Guld, Anne Holm, ungdom B: DM triatlon (sprint)
  • Guld, Anne Holm, ungdom B: DM triatlon, (sprint, enkeltstart)
  • Sølv, Anne Holm, senior: DM triatlon (sprint) samt nummer 7 i finalen ved Ungdoms EM, vandt en semifinale (ud af 3)
  • Guld, Joakim Schnack, aspirant: DM triatlon (mindste aldersgruppe)
  • Guld, Joakim Schnack, aspirant: DM triatlon (enkeltstart)
  • Guld, Laurits Holm, ungdom B: DM triatlon
  • Sølv, Laurits Holm, ungdom B: DM Hold (individuelt DM)
  • Sølv, Pelle Oskar Lambertsen, ungdom B: DM Hold (individuelt) – sammen med Laurits Holm

 

Skriv en kommentar