(Last Updated On: 27. januar 2016)

Politi-patruljeSTORE HEDDINGE: Kl. 13.30 i går eftermiddag kørte en bil forbi poiltibutikken ved Rådhuset i Store Heddinge. Føreren af bilen gassede kraftigt op og gjorde således opmærksom på sig selv – hvilket viste sig at være en meget uklog handling.

Politifolkene i politibutikken blev opmærksomme og kørte efter bilen, der var kørt ind på en parkeringsplads i nærheden.

Her blev føreren, en 21-årig mand fra Klippinge, sigtet for kørsel i frakendelsestiden.

Det viste sig, at bilen var forsynet med stjålne nummerplader, hvorfor han også blev sigtet for tyveri og kørsel i en ikke-indregistreret bil, der heller ikke var forsikret.

 

Skriv en kommentar