(Last Updated On: 29. juli 2014)

Cafe-Stevnen-Logo
STORE HEDDINGE: Café Stevnen løfter nu sløret for efterårets foredragsrække.  Biskop i Roskilde Stift, Peter Fischer-Møller fortæller torsdag den 21. august under overskriften “Plads til mangfoldighed” om, hvordan arbejdet for og med Café Paraplyen i Haslev har formet sig siden starten i 2006.
I september – datoen herfor er endnu ikke endeligt fastsat – kommer praktiserende læge i Store Heddinge, Henrik Malchow-Møller og fortæller om lægehusets historie og livet som læge i Store Heddinge gennem mange år.
I oktober, nærmere bestemt onsdag den 8.oktober, er der rejseforedrag på programmet. Det er Annette og Johs Hansen fra Rødvig, der viser billeder og fortæller om deres eventyrlige rejser til Nepal og Indien.
Foredragene finder sted i Café Stevnen, Algade 33 C i Store Heddinge. Alle er velkomne, og der serveres kaffe og kage. Prisen er 50 kroner, som betales ved indgangen, og tilmelding er ikke nødvendig.
Café Stevnens butik er åben resten af sommeren. Kig forbi og gør et godt køb.

Skriv en kommentar