(Last Updated On: 1. marts 2016)

Indbrud-hoveddørVARPELEV: I det nybyggede – og endnu ubeboede – hus på Myrekærvej lige ved siden af tomatgartneriet har der enten søndag eller mandag været indbrud.
Indbrudstyvene har fået adgang til huset ved at bryde et værelsesvindue op, først ved forsøg med at afliste ruden, derefter ved at bryde vinduet op. Indenfor afslører såleaftryk deres færden rundt i hele huset.
Huset står klar til indflytning med blandt andet køkkenelementer. Der var stjålet to ovne – en kombiovn og en almindelig ovn, begge af mærket AEG, en 90 centimeter AEG kogeplade og en opvaskemaskine af mærket AEG F66692MOP, mens der udenfor huset var efterladt fryser, køleskab og en trailer.
Politiet har fundet og sikret mulig dna på køleskabet.
Indbruddet er sket på et tidspunkt mellem søndag kl. 10 og mandag kl. 8.20.
Politiet er ikke bekendt med, hvordan tyvene er sluppet fra gerningsstedet, men hoveddør og terrassedør var ikke aflåst.

 

Skriv en kommentar