(Last Updated On: 20. april 2020)

Den store dag blev dog ikke fejret med helt så mange gæster som planlagt. Festen er udskudt til senere på året, men det blev alligevel en dag over al forventning for Egon Herskind, med både æresport, familiefrokost og mange hilsner fra nær og fjern

Egon Herskind står i den fine æresport på Solbærvænget. (Foto: Rikke Michael Hansen)

Navnenyt: Det er noget særligt at blive 100 år, og ekstra specielt må det være at skulle fejre det i disse corona-tider. Det oplevede Egon Herskind, der 2. påskedag, mandag den 13. april, rundede det skarpe hjørne.

– Jeg havde en helt fantastisk dag, det sørgede min søn og svigerdatter for, fortæller Egon Herskind og fortsætter:

– De havde både sørget for æresport og en stor frokost med alt godt, man kan tænke sig, hvor også børnebørn og oldebørn var med. Bordet var fint dækket med bordkort og kongeligt porcelæn, og der var sange og endda brev fra dronningen. Det blev en dag over al forventning.

Egon fortæller om den runde dag over telefonen, hvorigennem også resten af fødselsdagsinterviewet bliver gennemført. Han havde ellers gerne budt på en kop kaffe og hjemmebagte småkager, men tiderne taget i betragtning var det desværre ikke en mulighed.

Lykønskninger dagen lang

Telefonen var også flittigt i brug 2. påskedag, hvor mange ringede for at ønske tillykke. Det første opkald indløb kl. 8.30 – inden Egon nåede at spise sin havregrød – mens dagens sidste opkald blev besvaret kl. 20 om aftenen.

– Det var min læge fra Roskilde Sygehus, hvor jeg går til kontrol. Han ringede for at ønske mig tillykke. Han havde prøvet flere gange i løbet af dagen, men hver gang var telefonen optaget, så han kom først igennem, lige inden jeg skulle i seng, siger Egon, der blev glædeligt overrasket over at få et opkald fra sin læge.

Spisebordet og havebordet blev i løbet af dagen fyldt op med mange blomster, gaver og hilsner, til stor glæde for fødselaren:

– Der var blandt andet hilsner fra tidligere kolleger, som jeg ikke har set i over 30 år. Det er da rørende. Et eller andet indtryk må man jo have gjort, lyder det tænksomt fra fødselaren.

Garver og varmemester

Egon Herskind er født og opvokset i Hedehusene. I 23 år var han ansat som garver på en fabrik i Trekronergade i Valby, hvor han primært arbejdede med farvning af skind og modefarver.

Efter omskoling til varmemester fulgte en lang årrække som skolebetjent, først 4 år på Margretheskolen i Gundsømagle og sidenhen 22 år på Mosedeskole i Greve, indtil han som 70-årig gik på pension.

– Jeg elskede mit arbejde på Mosede Skole. Det var en skole med 1.100 elever, og det var også her, Greve Pigegarde øvede. Vi boede lige ved siden af skolen, husker Egon.

En dejlig familie

Som 72-årig flyttede Egon sammen med hustruen Agnete Sophia til Stevns.

Her boede – og bor stadig – sønnen, Henrik med sin kone Tina og deres to børn. De kunne dengang godt bruge hjælp til børnepasningen, som Egon udtrykker det, så han og ’Nete’, som Agnete blev kaldt i det daglige, flyttede til Store Heddinge.

Selvom Egon var gået på pension, havde han de første år et par småjobs, blandt andet som havemand for Stevnsbladet, der dengang havde til huse i Rengegade.

– Jeg har en dejlig familie, to fantastiske sønner, nå ja og svigerdøtrene er da også meget søde, man skal jo passe på med ikke at rose dem for meget, griner Egon, der endvidere har fire børnebørn og fem oldebørn.

Egons anden søn, Erik, bor i dag i Luxembourg med sin kone. De var derfor ikke i stand til at deltage ved fejringen. Begge Eriks børn bor dog i Danmark og besøgte deres farfar dagen derpå for at ønske tillykke.

Egon og Nete nåede at være sammen i 73 år. For syv år siden døde Nete desværre af kræft. Egon bor nu alene i sit andelsrækkehus på Solbærvænget i Store Heddinge. Her laver han selv sin mad og han bager også gerne småkager, mens sønnen Henrik tager sig af indkøbene.

Stort savn

Selvom Egon i det store og hele befinder sig godt og er i god form, så savner han sin elskede Nete meget.

– Jeg tænker på hende hver dag, også om natten. Hun var en pragtfuld kvinde og jeg savner hende så forfærdeligt. Man opdager først, hvad en kvinde er værd, når hun ikke er her længere, siger Egon.

De mødte hinanden i 1940. Det var til en børnehjælpsdag i Taastrup, hvor de dansede sammen.

– Jeg havde været ude at spille tennis med min gode ven, urmagerens søn, og bagefter cyklede vi hen til bageren, hvor vi købte en lagkage, som vi delte i konditoriet. Den kostede 2,25 kroner. Vi drak sodavand til, det var vist citronvand fra Odin, og de kostede 15 øre stykket, husker Egon.

Da Egon kom hjem fra konditoriet, insisterede hans far på, at sønnen skulle med til børnehjælpsdagen. Egon var træt og ville hellere blive hjemme, men han tog med – og det var heldigt, for det var her, han mødte Nete.

Egon fik sidenhen Nete til Roskilde, hvor hun i en årrække arbejdede som bogholder i den store konfektionshandel Aage Müller i Skomagergade.

Det ene af to fyldte gaveborde.

Deltog i OL

Egon kalder sig selv for lidt af en sportsidiot. Han har både spillet badminton, tennis og fodbold. Og helt uden evner var han bestemt ikke i sine unge dage.

17 år gammel blev han i 1937 udtaget til OL i Antwerpen, hvor han sammen med tre andre unge mænd skulle repræsentere Danmark. De skulle spille opvisningskamp ved legene, for dengang var badminton ikke en del af det olympiske program.

Talent havde han også for fodbold. Som helt ung spillede han i den lokale klub i Hedehusene, og her var der bud efter ham fra flere af de københavnske klubber. Både Frem, AB og B1903 ville have fat i ham.

– Men kammeraterne og min elskede kone talte mere, forklarer Egon.

Han fortsatte dog med alle tre sportsgrene på motionsniveau. I dag følger han ivrigt med på tv-skærmen.

Den store dag skulle have været fejret på Restaurant Lanterna i Rødvig, hvor 70 gæster var inviteret. Men det må vente til senere på året, når alt igen er blevet mere normalt, håber Egon Herskind.
rmh

Skriv en kommentar