(Last Updated On: 29. oktober 2020)

Boestofte: En medarbejder på Gymnastikefterskolen Stevns er testet positiv med coronavirus, og derfor er alle elever og medarbejdere nu sendt hjem.

Det oplyser gymnastikefterskolen på deres facebookside, hvor forstander Carlo Mathiasen onsdag aften skriver følgende:

»Gymnastikefterskolen Stevns har desværre et tilfælde af COVID-19. Det drejer sig om en medarbejder, som er blevet smittet udenfor skolen, og som ikke har udvist symptomer og dermed været uvidende om at vedkommende har haft virus i kroppen.

Vi har efter et forsigtighedsprincip og af respekt for elever og lærere valgt at sende alle hjem. Vi er i fuld gang med smitteopsporing lige nu, hvilket betyder, at alle de elever og medarbejdere, der har været tæt på vedkommende i mandags, skal hjem til 2 gange test og gå i isolation indtil de kan påvise et negativt testsvar.

Alle øvrige elever anbefales af blive testet en gang.«

(Arkivfoto: Klaus Slavensky)

Skriv en kommentar