(Last Updated On: 6. december 2019)

Hellested: Det blev en både festlig, farverig, musikalsk – og for mange af publikummerne formentlig også nostalgisk – rejse tilbage til 1980’erne, da Hellested Friskole og Børnehus torsdag aften i sidste uge havde inviteret indenfor i Hellestedhallen til skolens årlige elevopvisning.

Se billederne fra rejsen tilbage til 1980’erne (fotos: Rikke Michael Hansen):

De mere end 400 publikummer – primært bestående af forventningsfulde søskende, forældre og bedsteforældre – strømmede indenfor i den sparsomt oplyste sal til fede underlægningsrytmer, som varede ved, alt imens alle fandt en ledig stol at slå sig ned på.

The Wall

Da publikum var kommet på plads, steg lydniveauet fra bandets instrumenter og de knap 200 elever stemte i med det velkendte Pink Floyd nummer fra 1979 ’Another Brick in the Wall’. Alt imens de ældste elever sørgede for, at midtergangen blev barrikaderet af en massiv murstensvæg, bygget op af store, hvide papkasser.

Så var alle ført tilbage til starten på et kontrastfyldt årti – både hvad angår farver, rytmer, stilarter, værdier og grupperinger.

Samtlige elever på Hellested Friskole har i ugerne op til forestillingen arbejdet med forskellige emner og opgaver, alle med udspring i det fælles tema ’Tilbage til 1980’erne’. Aftenens opvisning var kulminationen på de lærerige uger, der både har budt på museumsbesøg og særudstillinger, studier og research udi mode og musik og et indblik i årtiets forskellige bevægelser og strømninger.

Ugler, papegøjer og frøer

I indskolingen har eleverne stiftet bekendtskab med, hvad børn i 1980’erne kunne underholde sig med på skærmen. Der har været nok at vælge imellem fra det store udvalg af underholdende og mere eller mindre pædagogisk børneudsendelser fra dengang. Torsdag aften blev det til et gensyn med både Hvorfor uglen i hulen?, hvor skiftende Muldeberg og Werner-figurer svarede på spørgsmål fra ’seerne’, mens ’Rejsesangen’ blev sunget af et stort hold farverige Kaj’er og Andrea’er.

Og sceneskiftene undervejs blev naturligvis fyldt ud med farverige pausefisk og kendingsmelodien fra Kikkassen.

Dans i alle afskygninger

Gennem de seneste måneder har samtlige elever ved hver morgensamling øvet på flere musikalske kendinge fra perioden, som blev fremført undervejs i forestillingen. Et af numrene var Danseorkesterets ’Regndans’, og med det vådeste efterår nogensinde har sangen måske virket? Det lød i hvert fald godt.

Efter fællessang var det mellemtrinnets tur, som lagde ud med ghettoblaster og fede Beat Box rytmer. Der blev også både breakdancet, workout’et i bedste Jane Fonda stil og danset moonwalk på scenen. Også spraydåser og brosten var fundet frem, da grafittimalere og bz’ere gik i aktion med deres slagord, bannere og grafittikunst.

Og eleverne var naturligvis iført passende outfits, med tykke guldkæder, neonfarvede svedbånd, strikkede benvarmere og håret crepet i bedste Lecia-stil.

Fra punk til yuppier

Den legendariske Puch Maxi stjal for et kort øjeblik opmærksomheden, da den fræsede ned af mellemgangen, alt i mens forberedelserne til udskolingens modeshow fandt sted. Og der blev bestemt ikke pyntet på virkelighedens 1980’erne: Gymnaster i pastelfarvede træningsdragter lagde ud med flotte kraftspring og flik flakker bagerst i salen. Så kom de rå punkere, sort i sort med hanekam og nitter på scenen i en skønsom blanding med glitrende diskodrenge og yuppier med vandkæmmet frisure og dyre armbåndsure; akkompagneret af popartisten Princes tidstypiske toner. Danseglade walkmann-piger blev afløst af hippie-piger på Christianiacykler, der demonstrerede med de legendariske ’Nej tak til Atomvåben’-bannere og slagordene ’ Hvad skal væk? Barsebäck’, mens andre igen sang ’I kan ikke slå os ihjel’.

Svedbåndene viste deres værd under aeorobic-øvelserne, hvorefter en skålfuld lightere blev delt rundt til publikummerne, som tændte de små flammer til den amerikanske støttesang fra 1985 ’We are the world’.

Mere børne-TV

Tysk rock, i form af Nenas ’99 Luftballons’, blev der også plads til med endnu en fællessang og en masse – måske 99 – røde balloner, som blev sendte til vejrs i slutningen af nummeret.

Tilbage på scenen optrådte indskolingen med flere farverige dansehold til ’Bølle Bob’, ’Vi er ikke rigtig voksne’ og ’Smukke Sally’; Hornum Korets populære sange om at være ung, om usikkerhed, om forelskelse, om at være anderledes og om at blive voksen.

Tom McEwans og Jes Ingerslevs ’Fy, fy, skamme, skamme’ blev fremført med sutter og særdeles sjove papfigurer, der bragte mange smil frem på publikumsrækkerne.

Støttesang og Grand Prix-melodi

Aftenens to konferenciers, to elever fra udskolingen, styrede aftenen igennem slagets gang med løbende præsentationer af de forskellige indslag. Deres sidste indlæg blev fremført i bedste Disney-stil med en overraskelse ’Fra alle os til alle jer’, da alle lærerne blev kaldt til scenen for at fremføre en hyldest til Hellested Friskole og Børnehus. Og med stor indlevelse – og naturligvis iført den tidstypiske styling, som de har undervist i i de forgangne uger – leverede de den danske støttesang ’Afrika’ af Nanna Lüders.

Alle eleverne var sammen om aftenens sidste nummer, vinderen af Dansk Melodi Grand Prix 1982, Jens Brixtoftes ’Video Video’, der blev fremført med lige dele entusiasme og lydstyrke.

Efter knap to timer med forrygende underholdning blev lyset tændt, og alle var tilbage i Hellestedhallen anno 2019. Stort tak for turen med de mange fine tilbageblik.
rmh

Skriv en kommentar