(Last Updated On: 19. november 2019)

En halv gris – (Foto: Thomas Bläske Vestergaard)

Hårlev: 8. årgang på Hotherskolen havde fornylig – i et samarbejde med Danmarks Slagteriskole ZBC Roskilde – besøg af en gourmetslagter, der havde en halv gris med.

På førstedagen skulle eleverne i samarbejde med slagteren partere den halve gris. Eleverne blev præsenteret for de enkelte kødstykker, hvor slagteren gav dem forslag til forskellige anvendelsesmuligheder.

– På dag to skulle eleverne så tilberede mad af deres gris. Gourmetslagteren havde alle de ingredienser med, som de skulle bruge. Eleverne tilberedte tolv forskellige kødretter og tre slags salater, samt et godt brød, fortæller viceskoleleder Thomas Bläske Vestergaard og fortsætter:

– Eleverne synes, at dag et godt kunne være lidt grænseoverskridende, men det var interessant at se, hvordan et dødt dyr bliver til anvendelig mad. Dag to var heftig og hyggelig, og det var sjovt at kunne invitere gæster på mad, som de selv havde tilberedt.

Gæsterne var deres læsevenner fra tredje årgang og parallelklassen, som alle var inviteret til spisning.

 

 

– kan blive til mange lækre retter med svinekød. (Foto: Thomas Bläske Vestergaard)

Skriv en kommentar