(Last Updated On: 3. september 2018)

Journalist og forfatter Thomas Ubbesen holder foredrag

Thomas Ubbesen, som har sommerhus i Lund, kommer og fortæller om hans gensyn med hippieruten, som han har fornylig har skrevet en anmelderrost bog om.

Lund: Der er pænt langt fra Lund på Stevns til Himalaya. Rigtigt langt hvis man er 62-år, og har tænkt sig at gennemføre turen herfra og dertil på tommelfingeren eller med billigbus og bumletog.

Gensyn med ungdommen

Men det var præcis fra Lund, at journalisten og forfatteren Thomas Ubbesen for et års tid siden drog afsted med en lille rygsæk, et ganske lille budget og en dyb trang til at genopleve mennesker og steder, han besøgte for 40 år siden, da der var noget der hed “Hippieruten”.

Anmelderrost bog

Oplevelserne på rejserne i 2017/18 og i 1977/78 har han nu samlet i den anmelderroste bog “Gensyn med hippeiruten – i egne fodspor 40 år efter”, der udkom på Gyldendal i sommer.

Det er historien om vilde hændelser i fjerne egne med mange, mange års mellemrum, men også en sammenligning af verdens tilstand dengang og nu.

Fortælling 17. september

Thomas Ubbesen fortæller om bogen og om oplevelser og tanker på rejserne i sin nye hjemby på Stevns mandag den 17. september.

Det sker i forsamlingshuset, Lund Gade 4, klokken 19, og der vil naturligvis blive lejlighed til at købe signerede eksemplarer af den nye bog.

Det koster en entré på 50 kr. at få en god stund med den eminente fortæller og mediemand.

 

Skriv en kommentar