(Last Updated On: 19. juli 2021)

Da både musik og natur fylder meget i fødselarens hverdag, er det oplagt at få Jesper Jørgensen til at posere med en bratsch på sin gårdsplads. (Fotos: Klaus Slavensky)

Af Klaus Slavensky

Portræt: Musiker, producer, lokalhistoriker, fotograf, forfatter og meget andet, Jesper Jørgensen, fylder 75 den 16. juli, og selv om han helst vil tale om sin kone, Dorte Kaas’ malerier og sin datters kunst, så lykkes det at få en hastigt fødselsdagsinterview om manden selv.

Hastigt, fordi fødselaren har så travlt med nye kulturprojekter, at det denne gang ”bliver en stille fødselsdag”.

Musikalske aner

Da Jesper Jørgensen kom til verden på Diakonissestiftelsen på Frederiksberg i 1946, var besættelsen af Danmark netop overstået, og de lyse nætter bredte sig over landet i flere betydninger, og måske deraf Jesper Jørgensens lyse sind.

Om det er de musikalske aner i slægten eller den alsang, som prægede landet, mens lille Jesper lå trygt i mors mave, er ikke til at vide, men sikkert er det, at Jesper Jørgensen tidligt blev grebet af musikkens verden.

Han spillede allerede i gymnasietiden, vandt DR-konkurrence som bratschist som 15-årig, studerede musik i Ungarn som 21-årig, og siden er det gået som ufravigelige taktslag med dirigentkurser, musikkonservatorium, og samtidigt med ungdomsoprøret fandt sted i 1968, blev han medlem af Ungdomsverdensorkesteret i Wien.

Stevns i blodet

Jesper Jørgensen har boet på Stevns siden 1980, men han og hans kone har præget det kulturelle liv så markant, at han nærmest hedder Stevns til mellemnavn.

– Jeg ville bo på landet, og så en avisannonce om, at sydfløjen på Gjorslev var til leje. Men dengang var jeg ungkarl og havde ikke brug for noget så stort, forklarer han før han afslører et meget tidligere tilhørsforhold til den stevnske halvø.

– Min far og mor mødte hinanden i Bøgeskoven. Han var politibetjent og udstationeret for at patruljere kysten, men samarbejdede med modstandsbevægelsen. Min mor var på sommerferie og de boede på samme pensionat. Og nu bor jeg ved Bøgeskoven, så ringen er sluttet, smiler Jesper Jørgensen sin korte slægtshistorie, før vi taler videre om hans musikalske karriere.

Spiller på alt

Jesper Jørgensen er ikke blot en løsluppen musiker, men også et tænksomt menneske, der evner både at organisere og realiserer sine egne og andres projekter.

På spørgsmålet om hvad som er hans yndlingsinstrument lyder svaret: ”Alt, som kan ligge på en trækvogn”.

Men oboen blev et vendepunkt, og gav ham solistjob ved operaen i Göteborg, og senere plads i Tivolis Promenadeorkester i midten af 1970’erne.

– Jeg endte som kapelmester og dirigent og spillede bl.a. til Pantomimeteatrets forestillinger, fortæller han, før han med et Harlekin-spring endte i Danmarks Radio i 1978, hvor han både var studievært og producerede over hundrede af klassiske musikprogrammer.

Forfatter og forlægger

I 1979 startede han musikforlaget Canzone, som blev afviklet efter 10 år, før han i 1991 startede et nyt forlag, Helikon, i 1991 på Stevns, hvor han stadig er maestro og har indspillet over 350 album.

– Hvorfor Helikon? Det er bl.a. navnet på det græske bjerg, hvor musikkens muser holder til, og så på et tubalignende instrument. Det passer til de musikere, som jeg arbejder med og til min veneration for musikken, siger Jesper Jørgensen, der har vundet Grammy for flere udgivelser.

Men musikken er ikke hans eneste interesse, trods hans kolossale netværk i tonernes verden med en imponerende bagage som stifter af bl.a. Stevns Messingblæserensemble, Stevns Kammermusikforening, kunstnerisk leder af sommerkoncerter på Frederiksdal Slot, og arrangør af Selskabets Højeruplunds populære årlige sang- og musikaftener.

I 2018 fik han dirigeret sit 480 sider store værk med bogen om Gjorslev Slot så eftertrykkeligt på plads, at han startede Slotsforlaget, og en del af den sparsomme fritid går med at være både omviser på Gjorslev og foredragsholder om musikalske og historiske emner, da han også er ivrig lokalhistoriker.

»Jeg er nok perfektionist«

Men hvordan begyndte interessen for fotografering og det grafiske arbejde?

– Jeg begyndte for alvor at designe og lave grafik i slutningen af 1970’erne i forbindelse med produktion af musikalbum, hvor jeg lavede pladeomslag. Min lyst til at fotografere begyndte tidligt. Fik et kamera i konfirmationsgave, og fotograferede f.eks. også når der var pauser i Tivoli, der var altid flotte motiver. Så det er en kreativ hobby. Jeg elsker at fotografere i naturen, men jeg har også fotograferet orgler for Nationalmuseet, oplyser Jesper Jørgensen, som er en levende, medrivende og eminent fortæller, at man tvivler på at det er 75 år han fylder.

– Jeg bruger ufattelig meget tid på mit arbejde. Jeg er nok lidt af en perfektionist med hang til fordybelse, og man bliver jo aldrig helt tilfreds, siger han med en tøjfigur af Peter Plys ved sin side, der jo sagde: ”Hvor heldig må jeg have lov at være, at jeg har noget, som gør det så svært at sige farvel.”

Begge sidder de og smiler venligt under flere violiner på væggen, der konkurrerer om pladsen med Dorte Kaas’ smukke naturmalerier.

Og alt tyder på, at Jesper Jørgensen ikke siger farvel til nogen af sine mange gøremål.

Mange nye projekter

Er trekvart århundrede tidspunktet på at drosle ned på aktiviteterne?

– Siden jeg blev 60 år har jeg ville stoppe, men hver morgen jeg vågner er der lige det og det, som skal gøres, lyder hans svar.

Og det er også grunden til at den halvrunde fødselsdag ikke fejres i ødegården i Sverige med mad, musik og gode venner, som det skete da Jesper Jørgensen fyldte 70. For der er opgaver på vej, som skal forberedes.

– Jeg får besøg af udenlandske musikere, som skal bo hos mig, og som jeg skal være chauffør for. Og så har jeg flere genudgivelser på bedding, og snart udgiver jeg et par sonater, som er optaget i Maribo Domkirke. Og jeg genudgiver også et album med jazzmusikerne: Jesper Thilo, Finn Ziegler og Hugo Rasmussen fra 1985, hvor jeg spillede traditionelle folkedanse sammen med dem, siger han og lægger an til endnu mere.

Men her slutter samtalen med en venlig tanke til da Beethoven skrev sin opus 75, seks sange, hvor en hed ”Neue Liebe neues Leben”. Og mon ikke Jesper Jørgensen har det på samme måde, at ny kærlighed til nye projekter skaber nyt liv.

Skriv en kommentar