(Last Updated On: 15. april 2021)

Påsken er forbi, Pinsen er på vej, det samme er blomster og planter ved gravstenene

Af Klaus Slavensky

Kirkegårdsleder Bitten Nørby har ansvaret for at kirkegårdens planter og blomster følger årstidernes gang. Her ved alléen, hvis gamle træer danner et himmelhvælv op til kapellet fra 1889. (Fotos: Klaus Slavensky)

Store Heddinge: Kirkegården. Nogle forbinder den med død, uhygge, skræmmende halloween-masker.

Andre oplever gravstederne som ro, skønhed, fordybelse, minder, og det sidste gjorde Stevns-forfatteren Martin A. Hansen i sin novelle ”Påskeklokken”.

Anlagt i 1889

Kirkegården ved Sankt Katharina i Store Heddinge er et poetisk åndehul, hvor slægterne hviler, og hvor man som besøgende kan finde plads til eftertanken.

Denne fornemmelse af at komme ned i gear forstærkes af beplantningen, gravstedernes udsmykning og indretning.

Mange kommer på kirkegården for at se til et gravsted, men der er også mange besøgende, som kommer af historisk interesse, og historie og kulturværdier kan man finde masser af på den nuværende kirkegård i Store Heddinge fra 1889.

Kirkegårdslederen

Det skyldes ikke mindst kirkegårdsleder Bitten Nørby og hendes kolleger gartnerne Jesper Pedersen Pia Løvgren.

– Oprindeligt var der kirkegård omkring Sankt Katharina kirke, men som så mange andre steder, blev kirkegården flyttet væk fra kirken, fordi der ikke var plads nok. Kirkegården omkring kirken er ikke aktiv mere, men der er bevaret en del gravmonumenter, fortæller Bitten Nørby, som har en bred baggrund som uddannet gartner, der har erfaring fra planteskoler og kirkegårde i bl.a. Tappernøje og Køng ved Vordingborg.

– Jeg er også uddannet blomsterdekoratør, men holder specielt meget af stauder, lyder det, og det er nok meget godt, for stauder hænger rigtigt godt sammen med kirkegårde.

Flere urnenedsættelser

Bitten Nørby viser rundt på Assistens kirkegården som kan rumme cirka 2.000 gravpladser, og som er opdelt i fire afdelinger.

– Den flotte allé fører op til kapellet fra 1889, og vi har kistegravsteder, og så vores meget populære urnegravsteder med plads til at lave det personlig fordi der er lads til små bede og planter. derudover har vi urnebegravelse og kistebegravelser med plade i plæne, men også ukendt kiste- og urneplads. I dag har vi flere urnenedsættelser og færre familiegravsteder. I årlig gennemsnit over de sidste 10 år har vi haft 41 urnenedsættelser og 9 begravelser, oplyser Bitten Nørby.

Tæt ved kunstneren Bo Karbergs smukke glasskulptur og fællesgravpladsen er der blevet anlag en lille buet dvæleplads for kirkegårdens besøgende.

Hjorte og blomster

Kirkegårdslederen og hendes kolleger er i fuld gang med ”forårsrengøringen”, og Pia Løvgren har brugt to-tre dage på at udplante over 2.000 stedmoderblomster, hvorefter der var natligt besøg af lækkersultne hjorte.

– Det er selvfølgelig ærgerligt, men vi har erstattet dem som er blevet spist, så alle grave og fællesarealer viser sig fra sin flotteste og farverige side, smiler Bitten Nørby.

Hun beretter om de mange forskellige opgaver som samarbejde med menighedsrådet, planlægning af årets gang i kirkegården og arbejdet med vedligeholdelse af gravsteder.

– Aftaler om gravsteder løber gerne flere år, og når de udløber, så er det min opgave at kontakte de efterladte for at høre om aftalen skal fortsætte eller om graven skal nedlægges. Ofte er det et større efterforskningsarbejde at finde de efterladte, og ifølge gravstedregulativer kan vi ikke bare sløjfe et gravsted. Så nogle gange har jeg måttet køre ud til tidligere naboer, og så bliver gravstedet fornyet i 5-10 år, og der bliver lavet en ny aftale. Over 90 procent vil godt beholde gravstedet, forklarer Bitten Nørby.

Årstidernes skifte

Hun peger på en buet hæk og fortæller at her er der skabt et ’tænkerum’.

– Se, her har vi plantet guldregn og guldjordbær, som er et super bunddække, lyder den faglige begejstring før hun beretter om arbejdet med pleje- og arbejdsplaner. Men vi har først og fremmest en stærk følelse af følge årstidernes skiften.

– Plejeplanen er et redskab, som hjælper med at gøre arbejdet på kirkegården målrettet. Og det er bindeleddet mellem den overordnede målsætning og det daglige arbejde på kirkegården.

Arbejdsplanen hjælper med at få overblik over de konkrete arbejdsopgaver i kirkegårdens drift. Så planerne skaber klarhed over hvilke arbejdsopgaver og serviceydelser der skal udføres på kirkegårdens forskellige elementer, og til hvilken kvalitet, så folk ved hvad de kan forvente, lyder det.

Den grønne kirke

Grøn kirke er endnu et projekt som folkene på kirkegården i Store Heddinge er involveret i.

– Det er Roskilde Provsti som har taget initiativet til at gøre arbejdet mere økologisk. Nul ukrudtsmidler, brug af kompost der er CO2-besparende og skaber massivt mikroliv, og så slipper vi for transport af jord og affald, når vi kan sortere bl.a. sten fra finkompost, der genbruges i bede og under buske, oplyser Bitten Nørby, og retter lidt på nogle af de nyplantede stedmoderblomster, der markerer forårets komme.

Skriv en kommentar