(Last Updated On: 22. marts 2022)

Stevnsfest med Abbatizers, dans og hygge.

Nu er der ikke længe til, at Abbatizers spiller op til Stevnsfest i Hårlevhallen. (Pressefoto)

Hårlev: I foråret 2019 blev en gammel tradition genoptaget: Stevnsfest. Kim Larsen Jam og 455 danseglade gæster var samlet til fest og dans i Hårlevhallen, og siden har arrangørerne flere gange forsøgt sig med en opfølger.

Først i marts 2020, dernæst udsat til september, et tredje forsøg i foråret 2021, men alle tre gange satte corona en stopper for festlighederne.

Nu er arrangørerne atter trukket i arbejdstøjet og en ny dato er fundet. Det bliver lørdag den 9. april, hvor Abbatizers kommer til Hårlev.

– Vi glæder os meget til at byde jer alle velkommen, til et brag af en fest. Og du kan godt støve ABBA-tøjet af og pudse lakskoene, for vi giver to gavekort til de bedste og sjoveste udklædte i ABBA-stil, lyder det fra arrangørerne, som dog understreger, at udklædning ikke er et krav.

Dørene åbner kl. 17.30, hvor det vil være muligt at hænge jakken, købe en velkomstdrink i Mamma Mia baren, finde sin plads og hygge med de øvrige festdeltagere.

Abbatizers glæder sig til at få rystet støvet af højtalerne og MATRIX skal nok fylde pauserne med god Deejay musik.

Billetter købes på Safeticket.dk / stevnsfesten eller ved henv. Charlotte fra Hårlev Motor på tlf. 40327611 eller ved henv. HF Butikken , Industrivej i Hårlev.

Billetter koster 450 kroner, og kan købes på Safeticket.dk/stevnsfesten, i HF butikken på Industrivej i Hårlev eller ved henvendelse til Charlotte fra Hårlev Motor tlf. 40327611. Det er også muligt at komme kl. 20.30 efter middagen og nøjes med at betale 300 kroner.
rmh

Skriv en kommentar