(Last Updated On: 18. januar 2022)

Strøby Ladeplads: Igen i dag tirsdag den 18. januar fra kl. ca. 17.00 og nogle timer frem vil politiet være til stede i Strøby Ladeplads-området i forbindelse med en politiøvelse.

Under øvelsen vil borgere i området måske kunne se og høre kortvarig udrykningskørsel samt skudafgivelser med løs ammunition.

Øvelsen forventes afsluttet omkring kl. ca. 22.00, så borgernes nattesøvn skulle ikke blive forstyrret på grund af øvelsesaktiviteterne.

Politiet afviklede også en øvelse i samme område sidste tirsdag aften. Også næste tirsdag vil der i samme tidsrum være øvelsesaktivitet i samme område i Strøby Ladeplads, hvilket er sidste planlagte øvelse i området.

Fotoet her er fra øvelsen sidste tirsdag i samme område. (Foto: Presse-fotos.dk)

Skriv en kommentar