(Last Updated On: 24. november 2020)

Ni artikler, tre Stevns-sange og mange stemningsfulde billeder fra bl.a. 300 sønderjyders besøg på Stevns og befrielsen fra den tyske besættelse i 1945 kan man finde i ’Stevns før og nu’ 2020-udgaven.

Af Rikke Michael Hansen

Redaktion og artikelskrivere er fra venstre Henning P. Nielsen, Erik A. Mouritzen, Ole Olsen, Poul Henriksen, Svend Jensen, Jens Carl Jørgensen og Knud Rasmussen. (Foto: Rikke Michael Hansen)

Bogudgivelse: Fredag i sidste uge udkom den 21. udgave af ’Stevns før og nu’, der denne gang blandt andet har blik på to store jubilæer, som – så vidt det nu har været muligt i dette særlige år med corona – er blevet fejret i årets løb: 100-året for genforeningen mellem Danmark og Nordslevig samt 75-året for besættelsestidens ophør den 5. maj 1945.

– Ligesom så meget andet, så har Stevns Lokalhistoriske Arkiv også været præget af coronapandemien. Men på trods af et forår med nedluk, satte vi efter sommerferien turbo på arbejdet, og vi synes selv, at det er lykkedes os at få en ordentlig bog ud af det, forklarede en af bidragsyderne til bogens indhold, Henning P. Nielsen, da han sammen med resten af redaktionen og frivillige fra arkivet ved en minireception præsenterede bogen for den lokale presse.

Besøg fra Sønderjylland

Begge begivenheder har fået god plads i bogen, hvor man bl.a. finder fortællingen om 300 sønderjyders besøg på Stevns i 1898, baseret på en af gæsterne, Anna Bladts erindringer fra turen.

300 sønderjyder besøgte i 1898 Stevns i fem dage. Fotoet er taget i kridtskæret nord for Højerup kirke. (Fra årbogen)

I dagene 10. til 14. juni 1898 kom cirka 300 personer fra sønderjyske sogne i Als og Sundeved på besøg på Stevns, rejsende hertil med skib og tog. På rejsen blev de mange steder mødt af flag, sang og blomster, inden toget, ført af hr. Flor, gled ind på Stevns.

Også på Stevns blev de behørigt modtaget. Bl.a. af de 150 værtsfamiler, som skulle huse de mange gæster, der ankom med tog til stationerne i Hårlev, Varpelev, Klippinge, Store Heddinge og Rødvig, hvor de blev fordelt til værtsfamilierne.

Programmet for de mange besøgende var besøg ved Stevns Klint, fyret og Sierslev Kridtbrud, møde og tale i Højeruplund og i Munkevænget, Store Heddinge, mens der ikke blev tid til et ellers planlagt besøg på Gjorslev Gods.

Størst var Folkemødet i Højstrupskoven, måske det største nogensinde på Stevns med op til 10.000 deltagere. Ifølge Stevns Avis blev samtlige 8.000 festbånd udleveret og derefter var der gratis adgang for ’den endnu tililende Folkemængde’.

Turprogrammet inkluderede også et besøg til Møn pr. sejlskib.

To af de besøgende var ægteparret Anna og Peter Bladt, som blev indkvarteret hos sognefoged Ole Peitersen, og hendes detaljerede rejseberetning er gengivet på siderne 77-88, ledsaget af flere fotos.

Den søndrejyske genforening har også ført til flere mindesmærker på Stevns – i hhv. Sigerslev, Bjælkerup, Højerup og Store Torøje – og de er alle beskrevet i en anden af bogens artikler af Henning P. Nielsen.

Befrielsen på Stevns

25 år senere blev Danmark befriet fra den tyske besættelse og det er i bogen gengivet ved hjælp af avisartikler og billeder fra Østsjællands Folkeblad, samlet af Erik A. Mouritzen.

Han har udvalgt adskillige avisudklip fra dagene den 5. til 23. maj 1945, om glædesrus og mange glade mennesker i Algade, frihedskæmpere på Kirketorvet og arresterede ved Tinghuset på Nytorv i Store Heddinge, om internerede tyskere, tyske og britiske soldater samt haverede fly.

Årbogen rummer i år ikke bare én, men hele tre Stevnssange, og den ene handler om frihedskampen, skrevet til de stevnske frihedskæmperes fejring af befrielsen på 1. års dagen i 1946.

5. maj 1945, Store Heddinge: Arresterede føres igennem den ophidsede menneskemængde på torvet. (Fra årbogen)

 

Smeden der blev restauratør

Interessant er det også at læse om smeden i Højerup, Jens Peder Hansen, som blev pensionatsejer. Jens Peder Hansen var tredje generation i den gamle smedje ved gadekæret i Højerup, men i 1921 solgte han smedjen til smed Hans Pedersen, for istedet at blive pensionatejer.

Han havde opkøbt udstykninger ved siden af den nye kirke og opførte i bedste klunkestil Klintholm – Pension Villa Klintholm, som det anføres i avisannoncerne – der i en årrække blev drevet som sommerpension og restaurant.

En overnatning kostede 5 kroner, og den tilhørende restaurant blev en stor konkurrent til Traktørstedet Højeruplund, blandt andet med familie- og bryllupsfester for det bedrebemidlede borgerskab fra København.

Klintholm, der var et familieforetagende og gav mange arbejdspladser, skiftede i 1944 ejer; omend de havde knap så stor succes som de tidligere ejere. Selskabet Højeruplund købte stedet i 1960 og gjorde det til bolig for traktørstedets forpagtere, Tage og Marie Vangsgaard.

Kokke-, stue- og serveringspiger på Klintholm i 30’erne. Yderst til højre ses Maren Hansen. (Fra årbogen)

Som det fremgår af artiklen, så var turismen også dengang i vækst, og klinten og den gamle kirke – der stadig stod hel, da Klintholm blev bygget i 1920 – tiltrak mange besøgende.
Smedjen ved gadekæret ligger der endnu; det samme gør villaen Klintholm, der nu fungerer som privatbolig.

Relief hugget i klinten

Klintholm-historien er skrevet af Henning P. Nielsen, som også har gravet historien frem om ’Absalonmindet i Højeruplund – fra kæmperelief til granitmonument’.

Kunstneren Agnes Slott-Møller blev kontaktet af Selskabet Højeruplund angående ønsket om et relief af Absalon hugget i Stevns Klint. Forslaget skabte stor ’bladpolemik’ med debat, læserbreve og protester. Bla. Naturfredningsforening og Fredningsnævn kom på banen, og i et indlæg i Berlingske Tidende skrev Jens Orten Bøving Petersen, bestyrelsesmedlem i naturfredningsforeningben, bl.a.:

Forøvrigt – selv om vi kunde tænke os det utrolige, at Fredningsnævnet skulde gaa imod Offentlighedens enstemmige Dom, vilde Naturens egne Kræfter, Vejrsmuldring og Forvitringen, nok før eller senere – og i hvert Fald ret hurtigt – vide at hævne sig og udslette ’Kæmperelieffet’ i den lidet modstandsdygtige Kridtstensvæg. Kun dennes Flintlag vilde en Tid endnu holde Stand og vidne for Efterslægten om, at her var engang et Sted, hvor Menneskedværge fikd den pudsige Ide, at nu skulle der rigtigt pyntes op på Klintens – Promotorium!

Efter den megen negativ omtale bliver tanken om et relief på selve klinten opgivet, men nogle år senere blev ønsket om et minde for Absalon genoptaget. Også denne gang blev Agnes Slott-Møller inviteret til at komme med et forslag, hvilket dog blev forkastet.

Istedet bliver billedhugger Mathilius Schack Elo kontaktet og hans udkast godkendes. Absolon Monumentet blev afsløret på et stort folkemøde på Valdemarsdag den 15. juni 1933.

Museets historie

Endnu en Højerup-historie har fået plads i årbogen. Den omhandler Stevns Musæum bygget i 1958 og er skrevet af Jens Carl Jørgensen.

Her kan man læse om bygningens opførelse, om udvidelsesplaner, der aldrig blev iværksat, om sammenlægningen med Fakse Geologiske Museum, som i 1997 gav museet statsanerkendelse. Og om problemer med smuldrende tag, manglende ventilation og deraf følgende skimmelsvamp, hvilket gav et dårligt indklima for såvel personale som museumsgenstandene.

Som Jens Carl Jørgensen skriver:

’Med åbningen af Stevnsfort og Geomuseum Faxe skiftede museet til at være et regionalt museum med national interesse, og med tildelingen af verdensarvsstatus til Stevns Klint fik museet international interesse’.

Bestyrelsen blev professionaliseret og i 2017 blev det besluttet at lukke museet i Højerup og sælge bygningen. Køber blev naboen, Selskabet Højeruplund, som overtog den forsømte museumsbygning i maj 2019 og for nylig har præsenteret idéen om at indrette overnatning i det tidligere museum.

Skoler og smuglere

Knud Rasmussen har bidraget med to artikler i år. Den ene handler om skolerne på Stevns.

I mange af de stevnske landsbyer blev der i syttendehundredetallet bygget rytterskoler og gennem biskop Balles visitationsindberetninger gives indtryk af, hvordan skolerne fungerede på Stevns fra 1783-1804.

Såvel elevernes færdigheder som skoleholderes og degnes evne blev vurderet af den tilsynsførende og fra 1791 fremgår af protokollen, at f.eks. ’ungdommen i Strøby og Varpelev sogne viste sig overalt særdeles ferm, mens sognepræsten hr. Paludan katekiserer vel, det gør degnen også, men synge kan han ifølge biskoppen til gengæld ikke’. I Hellested blev ungdommen modsat beskrevet som ’dorsk og kold, hvilket måske skyldtes sognepræsten hr. Lund’, der bliver beskrevet som værende ’overalt en sær mand’.

Også flere andre sogne og skoler er dette år opført i biskoppens protokol. F.eks kan man om børnene i Lund skole læse, ’at nogle pigebørn havde anvendt tilbørlig flid og svarede vel samt læste godt i bog. Drengene viste sig for det meste vankundige, og forsømmelse havde taget overhånd. Det til trods for at skoleholder Clausen er flittig nok og katekiserer ikke ganske slet’.

Knud Rasmussens anden artikel handler om smuglerier på Stevns. Året er nu 1967 og de stevnske kyster er åsted for omfattende smugling. Der berettes både om smuglerbådene ’Puk’ ved Bøgeskoven og ’Kiss’ i Rødvig havn, to mistænkelige biler i Lund havn – en Ford og en Folkevogn – der ved Klippinge lykkedes med at slippe væk fra forfølgerne. Samme år fandt en anholdelse sted på Bornholm, hvor der blev beslaglagt cigaretter og whisky i store mængder, og bagmændene formodes at være en del af en større smuglerring, som også indbefattede Stevns.

Tre sømænd på en isflage

Endelig er der artiklen af Ole Olsen, som handler om en redningsaktion ved Holtug Klint.

Som afsnittet indledes, så får Stevns Lokalhistoriske Arkiv mange henvendelser, som tit leder til interessante historier. Her fra en tidligere beboer i Holtug, som kunne erindre noget om en redningsaktion under isvinteren i 1954.

Der blev søgt i arkiverne og historien om et ægtepars redning af tre tyske søfolk fra en drivende isflage dukkede frem og har nu fået plads i Stevns Før og Nu 2020, baseret på avisartikler fra Østsjællands Folkeblad samt informationer om redningsmanden, fisker Niels Oluf Petersen fra Holtug samt hustruen Hildegard Magdalena Petersens korte livsberetning, nedfældet i 2002.

De tre nødstedte sømænd og deres redningsmand. (Fra årbogen)

Oplagt gaveidé

Redaktionen bag årets udgivelse er Henning P. Nielsen, Knud Rasmussen, Poul Henriksen, Erik Mouritzen og Svend Jensen, der som altid opfordrer til at købe bogen som julegave, mandelgave eller værtindegave.

Bogen er allerede i handlen og kan købes følgende steder: Stevns Boghandel i Rødvig, Dagli’Brugsen Rødvig, SuperBrugsen Store Heddinge, Meny Store Heddinge, Kontorcentret i Store Heddinge, Staxen i Hårlev Dagli’Brugsen Hellested, Dagli’Brugsen Strøby, Min Købmand Lyderslev og endelig på lokalarkiverne i Store Heddinge og i Hårlev, samt i de to boghandlere i Køge: Bog & Idé samt Bogladen.

Bogens pris er under 200 kroner, oplyses det.

Skriv en kommentar