(Last Updated On: 14. september 2020)

Rødvig og omegn: Også i denne weekend blev der kørt Danmarksmesterskab i forskellige cykeldiscipliner på de stevnske landeveje.

Lørdag var der enkeltstart, mens der søndag blev kørt linjeløb, begge dage i forskellige klasser indenfor U23 og Master.

Denne weekend var start- og målområdet flyttet til Rødvig, og rytterne blev sendt af sted fra og kørte i mål på Østersøvej.

Ens for de forskellige ruter var kørsel på åbne landeveje med god med-, mod- og sidevind. Rytterne kørte i høj fart gennem de små landsbyer, også de skarpe sving blev taget i høj fart.

Weekenden igennem blev cykelryttere og trafikanter dirigeret sikkert rundt på Stevns af Hjemmeværnet og de mange frivillige, der alle var iført gule veste.

Skriv en kommentar