(Last Updated On: 19. juli 2017)

Fra venstre ses Alex Senker Tvede, grandmaster Nicolaj Nilson og chefinstruktør Tomas Patheier. (Privatfoto)

Store Heddinge: For præcis et år siden kunne Ji-sig Taekwondo Stevns præsentere klubbens første sortbælte.

– I år kan vi gøre kunsten efter. Klubben siger først og fremmest tillykke til den nye sortbælte: Alex Senker Tvede, som til oktober runder 50 år. Alex leverede en rigtig god graduering, siger chefinstruktør og klubejer Tomas Patheier.

Han forklarer, at det er imponerende at blive sortbælte i en så forholdsvis høj alder, men at det blot viser, at Ji-sig Taekwondo Stevns virkelig er for alle.

Udover Alex, som for øvrigt er en værdsat instruktør i klubben, var også chefinstruktøren til graduering, hvor han fik sit tredje sorte bælte, kaldet 3. Dan

Til at graduere de to, kom grandmaster Nicolaj Nilson, 6. Dan til klubben på Stevns.

 

Skriv en kommentar