(Last Updated On: 21. september 2015)

Læserbreve-735x415Af: Jan Jespersen, medlem af Kommunalbestyrelsen for Enhedslisten

Flertalsgruppen syntes endnu en gang, at Stevns kommune skal være den artige dreng i klassen.

Enhedslisten havde et forslag med til budgetforhandlingerne, der viste, hvordan man kunne undgå de besparelser på social – og sundhedsområdet på kr. 5.559.000,- som flertalsgruppen havde lagt op til. Det vel at mærket uden at stå i vejen for deres ønsker, eller trække pengene op af borgernes lomme.

Som den eneste kommune i landet har Stevns kommune i mange år budgetteret så stramt, at man rammer KL´s servicerammemål for Stevns kommune. Alle andre kommuner ligger altid lidt under, men de fleste overbudgetterer en smule.

Af årsregnskaberne for de sidste mange år kan man læse, at Stevns kommune er kommet ud med et pænt overskud. Derfor foreslog Enhedslisten at vi skulle overbudgetterer med 0,6 %, så kunne Stevns kommune undgå de grusomme besparelser, der rammer ældre og psykisksyge medborgere.

I Enhedslisten er vi rigtig kede af, at flertalsgruppen er nogle bangebukse, som ikke tør overbudgettere den smule, for erfaringen viser jo, at pengene er til stede.

Nu må vi i stedet se i øjnene, at der igen i 2016 vil blive foretaget nedskæringer i de borgernære kærneopgaver, som ellers skulle komme nogle af kommunens mest udsatte borgere til gode.

Skriv en kommentar