(Last Updated On: 29. oktober 2019)

Ordningen bliver dyrere end først antaget

Udvalgsformand Flemming Petersen (V) fremviser de kommende todelte affaldsbeholdere.
(Arkivfoto: Klaus Slavensky)

Affaldssortering: Alle på Stevns skulle gerne have fået besked om den nye affaldsordning, som træder i kraft i foråret 2020.

I fremtiden får man tre affaldsbeholdere med seks sorteringsmuligheder, i stedet for de to, som eksisterer i dag.

Er 260 liters beholder nok?

I dag skal man sortere såkaldt restaffald som mad, og så papir.

De nye affaldstyper bliver desuden plast og metal samt glas.

I Køge Kommune har man haft et lignende sorteringssystem et stykke tid, og dér været der problemer med at komme af med mængden af plastaffald, fordi beholderne til plast er for små.

På Stevns indføres en beholder på 240 liter til plast og metal, hvor 60 pct. er beregnet til plast.

Intet problem på Stevns

Formanden for Plan, Miljø og Teknikudvalget, Flemming Petersen (V) afviser at der er problemer på Stevns.

– I Køge har de fire-rumsbeholdere, vi har valgt to rum med mere plads, og hvis ikke det er nok, så kan man uden omkostninger bytte til en større beholder inden for to måneder, når man har vurderet sit behov, forklarer Flemming Petersen.

Over 30 kilo plast om året

Medievirksomheden GreenMatch.dk har lavet en undersøgelse som viser, at hver borger i Danmark forbruger 37 kilo plast per år, og Svensk Plastatervinnings statistik viser, at en svensk gennemsnitsfamilie på fire leverer 30 kilo plast om året til genanvendelse.

I Danmark vurderer AffaldPlus, der administrerer affaldsordningerne fra bl.a. Faxe og andre midt- og sydsjællandske kommuner, at en almindelig husstand producerer ca. 38 kg plastikaffald om året.

Niels Toftegaard fra Dansk affaldsforening oplyser, at det affaldssystem som Stevns har valgt er det same som i Herlev og Lyngby-Taarbæk, hvor der ikke har været pladsproblemer.

Kan vælge større beholder

Fristen for ændring af sammensætningen af beholdere var den 20. oktober i år, men ifølge Stevns Kommune er det gratis at udskifte en eller flere af beholdere fra maj til og med juni 2020.

På den måde får man to måneder til at afprøve hvad ens reelle beholderbehov er. Fra juli 2020 bliver der pålagt et ombytningsgebyr.

Har man behov for større beholdere til mere affald, så kan f.eks. bestille beholdere til plast og papir på op til 660 liter uden at betale ekstra.

Hvorimod jo flere eller større beholdere, man ønsker til madaffald og restaffald, desto større gebyr

Borgerne betaler

Det er 30.000 nye affaldsbeholdere som skal fordeles på Stevns.

På budget 2019 har politikerne afsat 10 mio. kr. til opgaven, men et EU-udbud om levering af de nye affaldsbeholdere gør udskiftningen af beholdere næsten seks mio. kr. dyrere, som skal indregnes i kommunens budget 2020.

Beløbet vil på sigt blive indregnet i den enkelte forbrugers takst for affaldshåndtering.

sky

 

Skriv en kommentar