(Last Updated On: 31. marts 2020)

Corona-lukket: Landets skoler er lukket påsken med, og der hjemmeundervises og familier har fået lektiercaféer som en del af hverdagen.

Men al tiden for børn og unge går næppe med at klikke sig ind på Aula for at se dagens hjemmeopgaver. Det har vi spurgt tre friske bude om, mens de pakkede deres ture med Dagbladet.
sky

Marcus Pihl Jensen – 13 år

„Der er jo stadig skolen, selvom det sker via nettet, og så kører jeg jo med aviser. Når det er overstået kan jeg spille lidt computerspil, og så har jeg også været hjemme hos nogle stykker, men slet ikke som jeg plejer. Jeg har en stor have med trampolin og fodboldmål, så jeg har intet problem med at få tiden til at gå.”

 

 

Jonathan Byskov Andersen – 14 år

„Jeg laver hjemmelektier hver dag, og det tager lige så meget tid som at gå i skole, sådan cirka fra 9-tiden til omkring 14-tiden. Og så taler jeg med kammerater, altså i mobilen, og vi kan spille onlinespil sammen. Og så kan jeg heldigvis dyrke lidt sport derhjemme sammen med familien.”

 

 

Oskar Arndal Kristinsson – 14 år

„Den står på hjemmelektier. Det er først, og så spiller jeg forskellige computerspil som f.eks. Fifa sammen med kammerater. Og så vægtløfter jeg. Jeg er meget obs på hvad jeg spiser i forhold til kalorieindtag, især når jeg ikke rigtigt kan spille fodbold, og det er ikke særligt godt. Men avisruten giver også lidt motion.”

Skriv en kommentar