(Last Updated On: 28. januar 2016)

Læserbreve-735x415Det spørgsmål skal byen borgere tage stilling til, når foreningen holder generalforsamling den 11.februar i byens forsamlingshus, og hvorfor nu det?

Som en af de forholdsvis få medlemmer, som er aktivt engageret året rundt i foreningens arbejde med at få skabt liv i byen og få sat den på den lokale politiske dagsorden, er svaret helt klart: “Selvfølgelig ikke!”

Så sent som dags dato, onsdag den 27. januar – præsenterede vi Strøbys holdninger på et møde med borgmesteren, hvor han forud for et møde med trafikministeren omkring trafikproblemer på Stevns, ville høre græsrødderne.

Der er et løbende arbejde med de lokale trafikproblemer, som nogen skal holde snor i. Der er Strøby Fælled, som der skal aktiveres borgerinitiativer omkring, så byen kan få glæde af de attraktive muligheder, der ligger her. osv osv.

Desværre bliver foreningens aktive – med få undtagelser – mere og mere grå. Er ForeningsDanmark ved at dø ud? Er det formen mere end viljen, der står i vejen for, at yngre kræfter vil og kan engagere sig i byens udvikling?

Min oplevelse af de yngre generationer – jeg er selv 77 – er ikke, at de generelt er passive og sig selv nok, når det gælder fællesskabet; men jeg hører ofte, at den binding, der ligger i at lade sig vælge til foreningens bestyrelse for en 2-årig periode ikke spiller så godt sammen med de unge familiers hverdagsliv. Man vil meget gerne engagere sig til ad hoc opgaver, hvor der kan ses en kort tidsramme og et resultat. Det må meget gerne foregå på de elektroniske medier som Facebook, Twitter osv. og ikke på de langsomme, støvede som opslagstavler, annoncer o.lign.

Det vil være begrædeligt, hvis det vigtige og gode arbejde for byens ve og vel, som Strøby Borgerforening har stået for gennem årene, vil lide en langsom aldrings-død, fordi vi ikke fornyede os i tide.

For at forhindre det, må vi den 11.februar på vores generalforsamling håbe på et rykind af yngre Strøbyborgere, som kan komme med de idéer til en ny struktur og den energi der skal til, for at det gode arbejde kan fortsætte.

Er det mere end et forfængeligt håb?

August Hansen

Åbakken

Strøby

 

Skriv en kommentar