(Last Updated On: 8. april 2022)

Kommunen bør altid gå forrest og agere fyrtårn inden for de områder, hvor vi i fællesskab ønsker at forbedre og skabe forandring. Det gælder særligt os politikere, som udstikker retningen for kommunens udvikling og derfor skal lede vejen. Når vi fx taler om at være bæredygtige, om biodiversitet og om grøn omstilling, så er det vigtigt, at vi er villige til selv at gøre en indsats. Det kan fx være ved at energioptimere kommunale ejendomme, men det drejer sig også om at udvise bæredygtig adfærd – netop her er der stor signalværdi, fordi adfærd kan inspirere andre, og det koster ikke noget at gennemføre.

 

Derfor er vi en række politikere på tværs af partier, som anbefaler, at vi i fællesskab i kommunalbestyrelsen træffer en principbeslutning om at undgå indenrigsflyvning i kommunalpolitisk øjemed. At rejse med fly udleder otte gange så meget CO2 pr. km. som at rejse med tog. Dertil er det set i lyset af udsigten til en energikrise oplagt at undgå at flyve indenrigs i Danmark, hvor også rejsetidsbesparelsen er minimal.

 

Forslagsstillerne vil gerne vise, at vi tager klimadagsordenen alvorligt. Som politikere i Stevns Kommune arbejder vi ud fra FN’s verdensmål, og det mindste vi kan gøre er at regulere vores egen adfærd – dette er bare et lille skridt i den rigtige retning.

 

Anne Munch, Socialdemokratiet

Julie Hoff Sørensen, Socialistisk Folkeparti

Mogens Haugaard, Nyt Stevns

Sejer Folke, Enhedslisten

Skriv en kommentar