(Last Updated On: 28. januar 2020)

Politi: Ny tal fra Danmarks Statistik viser, at antallet af indbrud er faldet, og at færre danskere får vinduer brækket op, skuffer gennemrodet og udsættes for tyverier.

I 2019 var mængden af indbrud det laveste siden 2007.

102 indbrud i 2019

På Stevns fik husejere besøg af ubudne gæster 102 gange i 2019, hvilket er et fald, idet der var 150 i 2018, og samme tendens ses i Faxe med 154 indbrud i 2019 mod 202 i 2018.

Indbrudstallet er til gengæld steget i nabokommunen Køge, hvor der var 304 i 2019 indbrud mod 296 i 2018.

Bo Trygt er et samarbejdsprojekt mellem Det Kriminalpræventive Råd, Trygfonden, Realdania og Bolius, og herfra forklarer man nedgangen i indbrud med, at danskerne bl.a. går sammen om nabohjælp.

Stadig indbrud på Stevns

Men trods de positive tal, så er tyve stadig aktive på Stevns, og Stevnsbladets egen statistik viser, at der siden årsskiftet har været otte indbrud, hvilket i snit er to om ugen.

Se blot Stevnsbladets ugentlige spalte: Politirapporten.

Så der er stadig god grund til at øge nabohjælpen og følge de gode råd mod indbrud, som bl.a. er, at tænde lys, tv og musik, og slå ringeklokken fra, lad opvasken stå, sæt en bevægelsessensor på din udendørs belysning, gem eller tage dine værdier med eller mærk dem, og lås haveredskaber inde.
sky

(Foto: Colourbox)

Skriv en kommentar