(Last Updated On: 23. juni 2020)

Store Heddinge: Kl. 13.26 mandag den 22. juni fik politiet via alarm 112 melding om, at en mand var kommet til skade i forbindelse med sit arbejde.

En ambulance kørte til ulykkesstedet på Horsekjær, hvor en mand var faldet cirka 2½ meter ned i forbindelse med noget tagarbejde. Manden var landet på hårdt underlag og han havde bl.a. slået hovedet i faldet.

Den forulykkede er en 55-årig mand fra Strøby, som med ambulancen blev kørt til skadestuen i Køge til undersøgelse og fornøden behandling.

Politiet underrettede hans pårørende om ulykken, og Arbejdstilsynet blev tilkaldt til at undersøge nærmere sammen med politiet for at få klarlagt, om nogen kan drages til ansvar.

Den tilskadekomne er ifølge døgnrapporten fra Midt- og Vestsjællands Politi fortsat indlagt på sygehuset og meldes uden for livsfare.

Skriv en kommentar