(Last Updated On: 1. marts 2022)
Hårlev: En 34-årig mand fra Hårlev fik mandag formiddag den 28. februar kl. 10.03 besøg af politibetjente og narkohunde.
Årsagen var, at politiet mistænkte manden for at være i besiddelse af euforiserende stoffer, og da der ved ankomsten til den 34-åriges bopæl var en kraftig lugt efter hashrygning på stedet, kunne politiet konstatere, at der nok var noget om snakken.
Ved den efterfølgende ransagning af mandens bolig fandt politiet godt 31 gram marihuana, en gammel, oversavet riffel samt ammunition i forskellige størrelser og typer.
De ulovlige effekter blev beslaglagt som bevis i sager om hhv. overtrædelse af lov om euforiserende stoffer og straffelovens bestemmelser om besiddelse af skydevåben.
Den 34-årige blev sigtet og afhørt til de to overtrædelser af lovgivningen, men kan forvente at høre nærmere, når disse sager strafferetligt skal afgøres.

Skriv en kommentar