(Last Updated On: 8. november 2019)

Den stolte far, Svend Bormann og den glade vinder, Janni Bormann. (Foto: Britta Bormann)

Rødvig/Manchester: Efter et par års pause har den nu 54-årige cykelrytter Janni Bormann gjort det igen. Deltaget i VM i banecykling i Manchester, England og vundet medaljer med hjem til Danmark.

Og som altid har forældrene Svend og Britta Bormann, der til daglig bor i Rødvig, været med i det nordengelske for at følge deres dygtige datter, som denne gang – i klassen 55-59 år – vandt hele fem medaljer:

To af bronze i hhv. Time Trail og Team Sprint, én enkelt af sølv i Pursuit, og to af guld i hhv. Scratch og Sprint.

Og ikke nok med det, Janni Bormann satte også dansk rekord i 200 meter i tiden 12.031 – hvilket for øvrigt er meget tæt på verdensrekorden, der er 12.030.

Cyklingen, både på bane og på landevej, er et fritidshverv for Janni Bormann, som i 2017 og 2018 valgte at blive hjemme fra mesterskaberne, da de blev afholdt i Los Angeles, USA.
rmh

Skriv en kommentar