(Last Updated On: 1. september 2020)

Kultur: Så er der igen filosofi for alle i studiekreds på Rytterskolen i Lille Heddinge.

De coronarelaterede aflysninger i foråret er fortid, for som Planton sagde: Platon; Fortiden har ingen magt over nuet.

Så nu danner Rytterskolen på Ryttervej 2 i Lille Heddinge, skråt over for kirken, endnu engang rammerne, når der skal debatteres og tænkes store tanker i »Filosofisk studiekreds«.

Hør Lise Søelund

I efteråret lægger gruppen nemlig ud med at læse om den græske filosofis grundlægger, Sokrates, i bogen af samme navn ved forfatteren Anthony Gottlieb.

Lise Søelund, her i Rytterskolen, har lovet kun at bruge pegepinden til at vise rundt i filosofiens verden. (Arkivfoto)

De efterfølgende gange er det planen at gruppen bevæger sig videre til at læse om Sokrates’ elev, nemlig Platon og dernæst til dennes elev, Aristoteles.

– Vi går altså lidt idéhistorisk til værks i denne omgang, fortæller tovholder for læsekredsen, Lise Søelund, som opfordrer alle interesserede til at melde sig til.

– I filosofi er ingen bedre eller klogere end andre, for det handler hele tiden om, at erkende sin egen uvidenhed, for derpå at få nye vinkler, anderledes indsigter og større perspektiver på det, som ethvert samfund burde grunde på, hvilket er det gode, det sande og det skønne, siger hun, som har skrevet utallige bøger om emnet, og ved hvad hun taler om.

Gratis, men få en billet

Første omgang af efterårets sæson af »Filosofisk studiekreds« afholdes tirsdag den 8. september, klokken 19-21.

Det er gratis at være med, men for at holde styr på tilmeldingerne skal man hente sin billet på Stevns Bibliotekernes hjemmeside www.stevnsbib.dk under ’Begivenheder’.

Billetten gælder til hele efterårets sæson, hvor de øvrige mødegange ligger 13. oktober, 10. november og 8. december.
sky

Skriv en kommentar