(Last Updated On: 30. november 2015)

Politiskilt-SPOTLL. HEDDINGE/HOLTUG/STRØBY EGEDE/HÅRLEV: Fredag den 27. november i tidsrummet 12.45 til 17.30 blev der begået indbrud i en ejendom på Broveshøjvej i Lille Heddinge. Der har været færden i hele huset. Det er endnu uvist, hvad der er stjålet. Endnu en ejendom har været udsat for indbrud i tidsrummet kl. 16 til kl. 17.55 også fredag den 27. november, men denne gang i Holtug. Her har der også været færden i hele huset. Udbyttet blev sølvtøj.

I tidsrummet fredag den 27. november til lørdag den 28. november er der begået to indbrud. Det ene er på Birkevej i Strøby Egede, hvor der bliver stjålet mange smykker, ure, tablet, bærbar pc, kontanter og parfume. Indbruddet sker mellem kl. 9.30 fredag og 23.30 lørdag den 28. november.

I Hårlev sker der et indbrud i en villa på Diget mellem fredag den 27. november kl. 13 og lørdag den 28. november kl. 00.02. Her bliver der stjålet smykker og kontanter.

Ved alle fire indbrud skaffer gerningsmanden sig adgang til husene ved at bryde et vindue op og ifølge politirapporten forlades husene i tre ud af de fire tilfælde via terrassedøre.

 

Skriv en kommentar