(Last Updated On: 18. oktober 2016)

Det var succes i første forsøg, da prøveboringerne efter fiskeleret i Boesdal for nylig blev genoptaget

22msb-pdet-er-i-omraadet-mellem-pyramiden-og-amfiteatret-i-boesdal-kalkbrud-at-man-har-fundet-fiskeleret-i-fem-meters-dybde

Det er i området mellem pyramiden og amfiteatret i Boesdal Kalkbrud, at man har fundet fiskeleret i fem meters dybde. (Pressefoto)

BOESDAL: – Spændingen har været til at føle på hos folkene i verdensarvsprojektet, for i næsten halvanden måned har boringerne efter leret været sat på pause. Dengang boret sad boret fast i 4½ meters dybde, i et lag af cerithiumkalk. Og det efterlod os i ren spænding, for det lag ligger typisk lige over fiskeleret, fortæller Jesper Milàn, museumsinspektør på Østsjællands Museum.

Det var Geologisk Institut ved Københavns Universet, der lavede de første boringer i begyndelsen af september.

Men sidste torsdag kom større kræfter til, da firmaet GEO sænkede deres store, hydrauliske borerig ned.

– De fortsatte i boringen fra september, og da de trak borekernen op, så stod vi altså og holdt vejret. Det var simpelthen succes i første forsøg! Fiskeleret ligger kun en halv meter længere nede, end vi nåede sidst, på fem meters dybde, og det er et flot tykt lag, der ligger her. Det er ret præcist fem centimeter tykt og det er altså en flot tykkelse, for laget veksler i klinten mellem et par millimeter og op til 11 centimeter, siger en tilfreds Jesper Milàn og fotsætter:

– Fundet af lerlaget er vitalt i forhold til placeringen af og den videre proces omkring besøgscentret, for det giver nogle retningslinjer til den kommende arkitektkonkurrence.

Boringen blev foretaget mellem pyramiden og amfiteatret, hvor det er det de foreløbige planer, at en underjordisk tunnel skal ligge, så besøgscentrets gæster kan opleve fiskeleret på nærmeste hold.

– Det her giver en særlig mulighed i formidlingen af verdensarven, fordi fiskeleret ligger i en dybde, hvor vi fysisk kan komme ned og se. Og samtidig sikrer placeringen af sådan en tunnel, at den øvrige offentlighed stadig kan gå gennem Boesdal og ned til stranden, siger Naja Habermann, Site Manager for Verdensarv Stevns.

22msb-pfiskeleret-er-fundet-i-boesdal-det-tydelige-lag-i-borekernen-gjorde-museumsinspektoer-paa-oestsjaellands-museum-jesper-milan-meget-glad

Fiskeleret er fundet i Boesdal. Det tydelige lag i borekernen, gjorde museumsinspektør på Østsjællands Museum Jesper Milán meget glad. (Pressefoto)

 

Skriv en kommentar