(Last Updated On: 8. august 2022)
Nu er der adgang til flaskeautomaten direkte fra parkeringspladsen foran Meny. (Foto: Stine Kjøng Seidenfaden)

Store Heddinge: Supermarkedet Meny på Østergade vil i de kommende måneder undergå en større ombygning af butikken, som blandt andet får mere plads, nyt indgangsparti, nyt gulv, nyt lys og nye fryse- og kølediske.

Allerførste ændring, som allerede er gennemført, er flytning af flaskeautomaten, der nu er placeret til venstre for indgangen, udenfor selve butikken.

Ombygningen forventes at være tilendebragt i indeværende år, og Meny holder åbent i hele ombygningsperioden med samme elskværdige kundeservice som altid, omend der må forventes lidt bøvl og byggerod undervejs.

Skriv en kommentar