(Last Updated On: 6. september 2022)

Jeg tænker, hvor skulle de vide det fra? Om der skulle være et behov og dermed dækningsgrundlag.

Det er klart, at jeg går ind for, at flere butikker typisk tiltrækker mere i et område, altså en form for vækst, hvilket vil være til gavn for os alle.

Men lad os tage Hårlev med to dagligvarebutikker og cirka 85-90 millioner kroner i årlig omsætning. Hvis man tænker en ny butik med mindst 30 millioner kroner i omsætning, mon så ikke at Hellested mister deres Dagli’Brugs? Men lige i Hårlev kunne det være fint, hvis ikke der var to COOP-butikker alene.

Rødvig har en Dagli’Brugs. Hvorfor kunne man tænke. Måske det har noget med omsætning at gøre. Hvis der kom en butik mere i Rødvig, hvor skulle den så hente omsætning fra? Lyderslev eller Store Heddinge?

Rema1000 mellem Klippinge og Magleby – hvad ville sådan en butik trække med sig i vækst omkring Klippinge? Ingenting, tror jeg, det bliver en ’strøbutik’, som så trækker fra Strøby og Store Heddinge.

Hvis bare alt gives frit på dette område i en landkommune som vores, vil vi få en masse butikker, som ikke kan løbe rundt. Dermed vil de mange foreninger, som nyder godt af lokale sponsorstøtter, ikke længere kunne få dette.

Det kan godt være, at nogen synes, at det er nemt og ser lyserødt ud med mange arbejdspladser o.s.v., men man skal tænke sig godt om for ikke at ødelægge vores kommune ved bare at sige ja til alt. Man kan måske spå, at hvad angår de næste fem år i hvert fald, der bliver det ikke nemt at sælge sukker og mel med de omkostninger, der er på faste udgifter. Selv den bedste købmand kan få en svær tid, så lad os alle bakke godt op om det vi har og udvikle efter et fornuftbehov i fremtiden.

Ps: Det er nok ikke mange, der har lyst til at arbejde uden løn 🙂

Venligst
Johnny Andersen
Hovedgaden 1C
Hårlev

Skriv en kommentar