(Last Updated On: 31. marts 2016)

STORE HEDDINGE: Internettet har øget interessen og henvendelser til Stevns Lokalhistoriske Arkiv

 – 2016 har været et travlt år med registrering af modtaget arkivalier, kontrol og omregistrering af gamle data, oprydning i billedarkivet og matrikelkort og opsætning af nye reoler. Og efter der bliver lagt data ud på nettet, får vi flere og flere henvendelser om bl.a. slægtsforskning, oplyste formand for Stevns Lokalhistoriske Arkiv, Poul Henriksen over for de 38 fremmødte medlemmer, da Stevns Lokalhistoriske Arkiv holdt generalforsamlin02MSB PStevns Lokalhistoriske Arkivg.

De frivillige medarbejdere har sidste år brugt 4820 arbejdstimer på arkivet, og cirka 500 har besøgt Stevns Lokalhistoriske Arkivs hjemmeside. Besøgstallet er stigende lige som mængden af arkivalier er stærkt stigende: pt. er arkivet oppe på 180 hyldemeter. Det oplyste arkivleder Erik Mouritzen.

I det daglige arbejder Arkivets frivillige medarbejdere på at forbedre Arkivets registreringer, så oplysningerne på Arkiv.dk bliver så optimale som muligt. Arkiv.dk er en fælles database for alle lokalarkiver i Danmark og på Stevns Lokalhistoriske Arkivs del har der i 2016 været 38.745 besøgende. Tallet for hele Danmark er 2.083.000 besøgende og der ligger nu ca. 1.250.000 billeder. Dermed er det Danmarks største billeddatabase.

Efter generalforsamlingen holdt traktør Karl Peter Andersen, Traktørstedet Højeruplund, foredrag med titlen “fra butler til traktør”. På billedet ses traktøren sammen med arkivleder Erik Mouritzen.

(Privatfoto)

 

Skriv en kommentar