(Last Updated On: 16. december 2019)

Bronzeholdet bestående af Jan Olsen, Michael Mainz Oliver Meyer og Tommy Knudsen. (Privatfoto)

Sport: Også denne gang blev det til flotte resultater for Rødvig Roklub, der lørdag den 7. december deltog i den årlige Euro-slide og DM Ski-ergometer regatta i Gladsaxe.

– Jan Olsen vandt guld i DM Ski-erg 1000 meter i et spændende løb, hvor Jan måtte dele sejren med en deltager fra Ålborg. De havde samme tid helt ned til hundreddele, oplyser Tommy Knudsen fra Rødvig Roklub.

I 4 x 500m DM Ski-erg stafet sikrede klubben sig en bronzemedalje, mens det blev til endnu en guldmedalje i disciplinen slideroning, som er romaskiner, der bliver koblet sammen 2, 4 eller 8 styk. Her vandt Michael Mainz guld i 8-er slide sammen med roere fra Sorø, Nykøbing Sjælland, Nakskov og Nyborg.

Frederikke Munch roede sammen med Isabella Bache fra Roklubben Stevns i 2-er slide, hvor det blev til en fornem 8. plads i et meget stærkt besat felt.

Skriv en kommentar