(Last Updated On: 7. maj 2021)

Stevns: Socialdemokratiet på Stevns har siden sidste års generalforsamlingen fået flere end 20 nye medlemmer, oplyste formanden: Nicolai Bertram Kristensen i sin organisatoriske beretning til generalforsamlingen lørdag. Ikke desto mindre er det samlede medlemstal faldet i årets løb, fremgår det af partiets opgørelse. Pr. 1. april var der således 154 betalende medlemmer mod 175 for et år siden.

Årsagen til denne nedgang er dels tre dødsfald og seks fraflyttede, der nu er overgået til andre partiforeninger. Dels at nogle af de medlemmer, som kom ind sidste år på et gratis intro-medlemskab, ikke har fornyet deres medlemskab ved at betale kontingent, oplyser partiforeningen.

På generalforsamlingen blev kasserer Jette Olsen genvalgt for en to-årig periode. Til bestyrelsen var der ligeledes genvalg for to år til Ib Petersen og Nina Kjær Knudsen, der også er partiforeningens næstformand. Thomas Overgaard ønskede at trække sig fra bestyrelsen, og han blev afløst af Niels Pors, som blev nyvalgt.

Som suppleanter blev Dennis Munch og Vicky Løvskjold begge nyvalgt.
hfi

Skriv en kommentar