(Last Updated On: 23. september 2015)
Budgetpolitikere_webEt flertal i kommunalbestyrelsen har netop givet hinanden håndslag på næste års budget.
’Det er et forsigtigt budget, vi lægger frem for næste år’, fortæller borgmester Mogens Haugaard Nielsen, og uddyber:

’Regeringen har raslet med sparekniven, når vi kigger nogle år ud i fremtiden. Så når vi går lidt forsigtigt frem i forhold til næste års budget, handler det om, at vi allerede nu ruster os til at imødekomme det, som Regeringen måtte beslutte. Vi viser dermed stor ansvarlighed i forhold til kommunens samlede økonomi uden, at det går ud over den borgernære service eller udviklingen på anlægssiden. Det er jeg godt tilfreds med at have fået tilslutning til’.

Bag forliget står Venstre (V), Dansk Folkeparti (O), Det Konservative Folkeparti (C) og Radikale Venstre (B). På billedet ses Thor Grønbæk, C, Anette Mortensen, V – fungerende formand for Venstre, borgmester Mogens Haugaard og Varly Jensen, DF. Line Krogh Lay fra Radikale var forhindret, da billedet blev taget. (Foto: Charlotte Skøtt)

’Vores samlede anlægsramme til næste år ligger formodentlig på over 100 mio. kr. De 47 mio. kr. er ’nye’ penge, mens det resterende beløb kommer fra projekter, vi overfører fra i år. Derfor kender vi først det præcise tal mod slutningen af året’,  slutter Mogens Haugaard Nielsen. (Kilde: Stevns Kommune)

Udvalgte anlægsprojekter i 2016:

  • Strøbyskolen, tag, facader og solafskærmning – 8,6 mio. kr.
  • Renovering af kantsten og fortove – 3,75 mio. kr.
  • Nedrivning af ejendomme – 2,5 mio. kr.
  • UNESCO Verdensarv – 1,5 mio. kr.
  • Aktiviteter, klimatilpasningsplan – 0,65 mio. kr.
  • Frivilligcenter – 0,6 mio. kr.
  • Hårlev Byskov, toiletbygning – 0,4 mio.

Budgettet besluttes endeligt på kommunalbestyrelsesmødet onsdag den 7. oktober.

Skriv en kommentar