(Last Updated On: 15. marts 2022)

Magleby: Så lykkedes det! I forårssolen lørdag den 12. marts 2022, løb Skelbækløbet for første gang af stablen.

(Privatfotos)

Solen skinnede på de nærved 200 løbsdeltagere, og målportalen bestod testen mod den kolde og til tider hårde vind.

De mange glade og entusiastiske børn og voksne løb ud på de henholdsvis 3, 5, 7 og 10 kilometer ruter.

– Løbere på alle niveauer hyggede sig velfortjent i solstrålerne i læ for vinden med forplejninger ovenpå indsatsen, siger Michelle Damskier fra Skelbæk Friskole som sammen med Nordstevns G&I havde arrangeret det velorganiserede løb med t-shirts, medalje og forfriskninger til alle, der deltog i løbet.

– Vi takker alle, der mødte op for en fantastisk stemning, og vi takker i særlig grad vores sponsorer, nævnt herefter, for opbakningen der muliggjorde hele arrangementet. Nordea fonden – der har støttet med t-shirts til alle deltagere og dækket diverse løbsudgifter – samt Dagli’Brugsen Strøby, Menu Store Heddinge og Netto Store Heddinge, der har støttet os med diverse forfriskninger.
rmh

Skriv en kommentar