(Last Updated On: 23. juni 2016)

Holdet bestod af Christina, Helle, Anni, Therese, Michella, Fie, Clemme, Rebecca, Mette B. og Mette N. (Privatfoto)

25msb pAIK65 Strøby dameseniorSTRØBY/SLAGELSE: AIK 65 Strøbys kvindeseniorhold blandet med klubbens oldgirls sluttede forårets turnering for kvindesenior ottemandsfodbold på en fin andenplads.

Dermed kvalificerede de sig til slutspillet, som blev afholdt i Slagelse, hvor holdet skulle spille tre kampe mod forskellige modstandere.

Første kamp var mod Ørslev Bjerge, som har et ungt og stærkt hold.

– Men vi kom godt fra start og Clemme fik scoret et superfint mål lidt udefra. Andet mål i anden halvleg blev hurtigt scoret af Mette W., og kampen sluttede 2-0 til AIK 65 Strøby, fortæller Conni Olsgaard fra AIK65 Strøby.

Anden kamp var mod Slagelse, hvor holdets alderspræsident Helle lagde en flot assist til Fie, der herefter satte bolden i mål. Begge hold fightede med chancer i begge ender, men samme Fie ville mere og scorede endnu et flot mål. Efter en målfri anden halvleg blev kampens slutresultat 2-0 til AIK 65 Strøby.

Den tredje kamp var mod Kirke Helsinge og endte uafgjort 0-0. AIK65 løb således med »guldet« og vandt slutspilsfinalen i Slagelse.

– Alle spillerne skal roses for en fin indsats – og god bedring til vores skadede spillere, siger Lars og Conni fra AIK65 Strøby.

 

Skriv en kommentar